10 spørgsmål om skam

10 spørgsmål til psykologen om skam

Jeg har interviewet danmarks, måske, førende ekspert inden for skam Krista Bojensen. Krista er psykolog og har instagramprofien der hedder @skamfrizone.

Hun hjalp mig også med denne artikel, hvor hun stiller skarpt på, hvad det har af konsekvenser i vores voksenliv, når vi har fået at vide som børn, at vi skulle skamme os. Hun er altså en klog dame, skulle jeg hilse og sige, og det skal jeg jo, for vi talte i telefon i halvanden time, og stoppede kun, fordi der kom et barn ind af døren, og noget med en fødselsdag, der skulle planlægges – ups 😉

Så for, at du også kunne få gavn, af Kristas store viden, har jeg frittet hendes hjerne for 10 gode spørgsmål.

Dem finder du lige her:

1. Hvad er skam egentlig?

Når jeg taler om skam, så er det en følelse. Ordet kan også dække over sociologiske og kulturelle regler. Men som følelse, er skam følelsen af at være forkert. Den opstår, når vi vurderer, at vi har fejlet. Og meget vigtigt, at vi oplever, at fejlen afslører os som forkerte. 

2. Hvad er fordelen ved skam, set ud fra et evolutions-synspunkt? Den er der vel af en årsag? 

Skam er et udtryk for, hvor vigtigt fællesskab er for os. Mennesket er det, biologer kalder en obligatorisk social art. Fællesskabet er helt afgørende for vores overlevelse. Bare tænk på et spædbarn. Hvis ingen tager sig af det, så er det død i løbet af få timer. Så når vi føler os forkerte aka skamfulde, er vi bange for at være uværdige til fællesskab, hvilket vækker vores dødsangst. Netop fordi følelsen er så stor og skræmmende, lukker den ned for empatien. Det lyder lidt bagvendt i forhold til det med fællesskabet, men fordi den knytter sig til vores dødsangst, bliver vi selvoptagede. Den anden person bliver fjenden. Og så går vi ofte enten i kamp, eller krymper os sammen, og håber, at den anden ikke vil angribe. 

Så selv om skam er en reflektion af fællesskabets betydning, så hjælper den os ikke med at opretholde fællesskabet. 

Skyld derimod får os til at tænke på andre. Får os til at sige undskyld. Fordi vi ikke oplever, at hele vores værdi er på spil og vi har håb og tro for, at det kan blive bedre. Så vi er vilde med skyld! Når vi nu er mennesker, der begår masser af fejl, så er skyld klart at foretrække som reaktion. 

3. Hvordan holder skammen os tilbage? Hvad er det den siger til os, som for eksempel forhindrer os i, at sige undskyld til vores partner? 

Som lige nævnt lukker skam ned for vores empati, altså evnen til at sætte os ind i hvordan den anden har det. Hvis vi føler skam i en konflikt, kan det at undskylde nemt føles som at sige “du har ret. Jeg er helt forkert.” Og hvem har lyst til det? 

Skam sætter også tit gang i What-the-hell-effekten. Det er, når vi tænker/prøver på at ændre noget, men ikke rigtig tror på, at det kan lykkes. Så enten opgiver vi på forhånd eller også giver vi op, så snart vi fejler det mindste. I en konflikt med en partner, kan det nemt lyde sådan her “jamen sådan er jeg bare. Det må du lære at leve med”. Altså sagt i en uforsondende tone. 

Vi lever i et skyldssamfund på mange måder. Ikke følelsen skyld, men at ansvaret må ligge hos nogen. Hvis noget er gået galt, vil vi gerne finde den skyldige og kræve vores ret og få retfærdighed. 

Det er bare ikke helt sådan det fungerer i menneskelige forhold. Derfor introducerer jeg altid syndsbegrebet. Ja, det kommer fra bibelen og skræmmer de fleste i første omgang. De tror, jeg skal i gang med en moralprædiken, men det er faktisk det modsatte. Ordet “synd’s” oprindelige betydning handlede om bueskytter. Synd var begrebet for, når de ikke ramte målet. Det var ikke afhængigt af, hvor umage de havde gjort sig. Nej, det var bare en konstatering af, at pilen ikke havde ramt som ønsket. Det begreb giver plads for så meget nåde mellem mennesker og for os selv. At fejlen kan være der, uden at tage noget fra den gode mening eller den kærlige intention. 

Og så bliver det nemmere at sige undskyld. Så kan man nemlig sige undskyld for at ramme ved siden af, uden at skulle tage skylden og forkertheden på sig. Det bliver det nemmere at mødes som to elskende igen, som ønsker det bedste for hinanden, fremfor at være to kæmpende, der skal finde ud af, hvem der er den skyldige og hvem der er den forurettede. 

4. Bevidsthed om sine følelser er side 1 i psykologibogen, men at kunne mestre den bevidsthed, er en helt anden sag. Hvad er dit råd til at opdage, at skammen har sneget sig ind på én, eller styrer en følelsesmæssigt? 

Alle mennesker er født med følelser, men vi er ikke født med ordene for disse følelser. Dem lærer vi først, når nogen sætter ord på dem for os. En del er heldige at have voksne, der sætter ord på følelserne i vores barndom. Andre må lære det senere livet. Desværre er skam ikke en følelse, vi sætter navn på. 

Vi ved alle sammen godt, at når vi er vrede eller kede af det, så påvirkes vores tanker af det. Bare fordi jeg bliver gal på min mand og tænker “Hold kæft hvor er du dum!”, går jeg ikke direkte ned efter mit NemID og søger om skilsmisse. Jeg er godt klar over, at mine tanker er forvrænget af vreden. Sådan fungerer det bare ikke med skam. Når vi tænker “Jeg er simpelthen sådan et forfærdeligt menneske” eller “Ingen vil kunne lide mig, hvis de virkelig kendte mig” så genkender vi dem ikke som skamtanker. Første skridt er altså at lære skam at kende og begynde at genkende den i vores liv. Gå fra at tænke “Hvor er jeg forkert” til “Hov, nu føler jeg skam!”

5. Hvad ser du typisk af konsekvenser, når vi i vores barndom er blevet gjort til skamme? Hvordan kommer det til udtryk som voksen?

Man kan dele mennesker op i to kategorier; Dem med tendens til skyld og dem med tendens til skam. Vi ved ikke præcis, hvorfor nogle har tendens til det ene, og nogle har tendens til det andet. Men forskningen tyder på, at det har ret meget at gøre med, hvordan vi er blevet mødt, når vi fejlede og hvordan vi er blevet mødt generelt i vores barndom. 

Hvis vi gang på gang får at vide “Det er ikke til at holde ud at være sammen med dig” eller lignende sætninger, så bliver det en del af vores selvforståelse. Og hvis vi bliver sendt væk, når vi fejler eller dummer os, så udvikler vi ikke evnen til at håndtere konflikter. Det leder ofte til tendenser til enten at tage konflikter som en kamp, hvor det gælder om at vinde (ellers skal man jo gå væk) eller til en tilbagetrækker tilgang, hvor man gør alt for at undgå at blive udskammet. Alt i alt ikke nogle særligt virksomme ting for voksenlivet eller parforholdet. 

6. Hvad oplever du, giver dine egne klienter en lettelse eller en aha-oplevelse i din klinik, når i arbejder med skam? 

For det første at lære hvad skam er og hvad den gør ved os. At du ikke er et dårligt menneske, fordi du tænker, at du er det. At de tanker ikke er sandhed, men bare skamtanker. Jeg har endnu aldrig holdt et foredrag om skam, uden at nogen græder. Heller ikke når det er bestyrelser og den slags. 

7. Har alle mennesker noget de skammer sig over, eller er nogen vokset op i så tryg og stabil en familie, at det ikke er en følelse, de ejer?

Så længe du har idealer, har du mulighed for at skamme dig. Altså så længe du har ideer om, hvad der er godt og skidt, og hvordan du gerne vil være og opføre dig, så kan du føle skam. 

Hvis du er vokset op i et hjem, hvor dine forældre var gode til at vise dig, at de selv var uperfekte, men ikke gik i stykker af at fejle og hvor de hjalp dig med at finde veje, når du fejlede, ja, så er du måske bedre beskyttet mod skam end ellers. Men du er ikke fri af den. Og nu er vores forældre jo ikke de eneste mennesker, vi interagerer med. Jeg har masser af klienter, hvor den grundlæggende skam opstod i folkeskolen eller med barndomsvennerne, som pludselig frøs en ude. Så der kan være beskyttende faktorer, men ingen deciderede skamfrie mennesker. Med mindre der er en sygelighed, der gør, at de ikke kan føle skam. 

8. Du har før skrevet om begrebet “shameless”. Betyder det egentligt at man er skamfri, eller hvordan?

Nej, skamløshed er en form for forsvarsmekanisme mod skam. Hvor vi går helt i den anden grøft og tænker “Så er jeg også ligeglad med alle andre, og gør bare lige, hvad der passer mig. Og jeg er ligeglad med, hvordan det føles for dig”. Skamløshed er en måde at prøve at udleve, at fællesskab intet betyder for en. Der er vi ofte lige så styrede af skam, som når vi er i skammen. Det er derfor, jeg taler om skamfrihed. At vi kan mærke skammen, men ikke lader den styre os. For den er jo fuld af informationer. Om at vi ønskede at være bedre, end vi lige oplevede, at vi var der. Og hvis vi kigger på skammen på den måde, så fortæller den jo egentlig bare, at vi ønsker noget bedre. Ønsker noget godt. 

Derfor skal vi ikke stræbe efter skamløshed. 

9. Kan man blive fri af skam, eller skyder vi os selv i foden, ved at prøve at opnå det? 

Du kan lære at leve med din skam som endnu en af dine følelser. Men de eneste, der aldrig føler skam er mennesker med sociopati, psykopati og bestemte former for autisme. Fælles er, at de ikke er i stand til at se mennesker som nogen, man har relation til, men som redskaber af forskellig art. Så nej, det er ikke muligt, og det skal vi ikke stræbe efter. 

MEN vi kan komme til at leve, hvad jeg kalder i skamfrihed. Hvor vi ikke er dens slave, men frie i forholdet til den. Frie til at rumme den uden at tro på den. 

Det er sundt at være i stand til at føle skam. Det er usundt at tro på den som sandhed. 

10. Har du tre gode mantraer eller sætninger man kan sige til sig selv, når man oplever skam? For eksempel hvis man har råbt af sine børn, glemt sin partners fødselsdag eller fantaserer om en anden mand eller kvinde, selvom man er godt og lykkeligt gift?

  1. Husk du er menneske. Og at være menneske er at være fejlbarlig. Og at være menneske er at kunne blive tiltrukket af andre. Bare fordi du er i et parforhold, betyder det jo ikke, at du er holdt op med at være menneske. Eller at du ikke kan glemme eller dumme dig.
     
  2. Mennesket har samme problem som pindsvinet; hvis vi vil være tæt på hinanden, så stikker det. Gennem eventyr, film, bøger, serier og facade-fortællinger fra andre er mange af os opdraget til at tro, at hvis det ikke er nemt, så er det ikke rigtigt. Men så kommer du til at lede forgæves resten af dit liv. For det er ikke nemt at være sammen med andre mennesker. Vi stikker os på hinanden – også selv om al verdens kærlighed er til stede. 
  3. Nåde på -og videre Som sagt så fejler vi, vi stikker, vi rammer ved siden af. Men det skal ikke være det, der definerer os eller dømmer os ude. Nåde på, rejs dig og kom videre. Det lyder måske simpelt, men det kræver mega meget øvelse og tro på, at det er sandt. Jeg leger tit, at jeg har to små krukker med mig. Glimmerkrukken som Hella Joof skriver om, at vi skal smide glimmer på alt det gode, så vi kan se det og nyde det. Og så Nådekrukken til alt det, som trænger til et kærligt og nådigt blik. Det hvisker det ikke ud, men det kan give det et mindre skarpt skær. Det minder os om, at vi blot er mennesker, der fejler og rammer ved siden af, selv om hjertet er på det rette sted. 

Du finder flere af Kristas vidunderlige guldkorn ved at følge hende på instagram. Her laver hun også tit anonyme spørgerunder, hvor man som læser, virkelig kan få et indblik i, hvilke skam-tanker som andre mennesker har, og dermed slippe noget af sin egen skam. Jeg er vild med hendes profil <3

Eller finde hende www.kristabojensen.dk

Hvis du vil se mere til mig på instagram er det lige her @parterapeutens_dagbog.



Læs også:

Kan du SÅ skamme dig?!

Var artiklen brugbar?

Så smid en kommentar (det hjælper mig faktisk, ti at komme længere frem på google – så det er en kæmpe hjælp)

Cathrine Katzmann
250

Bh,
Cathrine Katzmann,
Parterapeut og sexolog

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.