Det første år med baby: damagecontrol til parforholdet

 

 

Jeg har en datter.

Hun er i skrivende stund 1 år og 2 måneder.

Og så er jeg selv kæreste, og kommende hustru til Dennis.

Vi har været kærester i 7 år, og er netop kommet igennem det første år med baby.

Derudover er jeg parterapeut, så jeg ved også en lille smule om det med parforhold.

Derfor har jeg nogle råd, jeg vil dele ud af, så i undgår at blive rablende sindsyge, og bevarer bare en lille smule af jeres forstand i løbet af det første år med baby. Det er en god blandning af praktiske råd, råd til kommunikationen og noget med at vende sit mindset.

 

1.

Få rengøringshjælp

 

Seriøst. Gør det.

Min yogajordemoder Camilla var den afgørende faktor for, at vi rent faktisk betalte os fra rengøringen. Det var nemlig hendes råd , til os der gik på hendes efterfødselsyoga-hold. Hun havde selv benyttet sig af det, med sin førstfødte, selvom hun var på SU og næsten ingen penge havde. Så hvis hun kunne prioritere det, kunne vi også, tænkte jeg.

De penge er SÅ godt givet ud. Og det vil spare jeg for SÅ mange konflikter.

Huslige pligter er noget af det, vi bruger aller mest tid på at diskutere om i et parforhold. Og det er ærligt talt trættende. Og åndssvagt. I hvert fald kan konflikterne om rengøring blive mindre.

Vi har valgt at betale 300kr hver 14. dag, og det gør vi stadig. Altså 600kr om måneden. Dog er vi begyndt at overveje, om vi skal overtage rengøringen igen selv, da overskuddet er blevet bedre, her efter det første år på fuld orkanstyrke. Og for at spare pengene selvfølgelig.

Men i løbet af det første år: betal jer fra rengøringen

 

2.

Køb dagligvarer på nettet

 

Nemlig.com har været vores redning (ikke sponsoreret, bare en ærlig anbefaling). Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skulle være kommet igennem barslen, hvis jeg også skulle ned og handle i Netto med Mynte. Jeg havde simpelthen ikke overskuddet til at pakke hende og mig sammen (allerede der kunne der snildt være gået 3 timer), pakke hende i autostol, autostol ud af bil, autostol ned i indkøbsvogn, og så handle til en uge af gangen. Hvor skulle varerne være? Oven på hende? Og hvordan skulle jeg nå at pakke de fire poser sammen fra samlebåndet og ned i vognen, inden hun vågnede og skreg på mælk, eller bare kedede sig. Og så hjem igen?! Og nå at pakke varerne ud?

 

Noooooo. Hell no.

 

Jeg får hjertebanken bare af at tænke på det.

 

Jeg var bogstaveligt talt ikke nede og handle alene, der første 6 måneder. Enten handlede vi sammen, én indkøbsvogn til varerne og én indkøbsvogn til Mynte og hendes autostol, eller også handlede én af os om aftenen, eller over nettet. Det sidste kan helt klart anbefales.

 

Og hvis i ikke allerede handler ind til en hel uge af gangen, kan det kun gå for langsomt med at sætte den proces igang. Bare lige et bonusråd. Det sparer jeg for meget spildtid og dumme timer i Netto.

 

Man kan selvfølgelig også gøre sådan her, men jeg anbefaler stadig at købe over nettet 🙂

 

 

 

 

3.

Få hjælp til aflastning eller pasning

 

Bare en enkelt gang. Måske en gang om måneden, eller en gang om ugen.

 

Bare i gør det.

 

Og det vil være helt fantastisk, hvis i kan gøre det i faste intervaller, for eksempel en gang om måneden, således at jeres parforhold virkelig bliver en prioritet.

 

Hvis i er af den overbevisning at det er sundest for jeres barn udelukkende at være tæt på jer, eller hvis i kan mærke, at jeres barn er utrygt ved at blive passet, så må i ikke føle jer forkerte i forhold til det her råd. Vi gør alle, hvad der er bedst for vores barn <3

 

Men hvis jeres barn er tryg hos mormor, svigermor, farfar eller et vennepar, så benyt jer af det.

 

Min far havde muligheden for at komme og hjælpe til en gang om ugen i et par måneder, da Mynte var nogle få måneder gammel. Så det benyttede jeg mig meget af. Selvom han ikke altid hjalp med noget, men bare var der, var det en kæmpe hjælp ikke at være alene.

 

Derudover formåede vi både at holde min 30 års i haven med 30 gæster, at feste igennem til min søsters studenterfest og jeg kom selv af sted til en 30 års halvtanden time væk fra vores hjem, alt i mens at Mynte blev passet. Så vi kom da af sted til et par fester i løbet af det første år, hvilket gjorde, at jeg stadig følte mig som mig, og ikke kun nybagt mor, og vi fik muligheden for at være et par uden altid at have et vedhæng på (altså Mynte)

 

Vi var også ude at spise alene for første gang da Mynte var 6 måneder. Vi var væk i 3 timer, det var ikke meget, men et vigtigt pusterum.

 

Og selv nu hvor tingene er blevet lettere, har vi en aftale med farmor om at hun kommer hver tirsdag og er sammen med Mynte hos os. Det er en enorm hjælp, og giver et stort mentalt pusterum, for så har især Dennis har muligheden for at få noget fritid (jeg arbejder sent mange dage om ugen)

 

 

 

4.

Sænk ambitionsniveauet for jeres sexliv

 

Som i helt vildt.

 

Alt for mange par, både med og uden børn, har mega dårlig samvittighed over deres sexliv.

 

Og det bliver ikke bedre, når det er freaking umuligt at forssøge sig med sex, og det bliver en logistisk udfordring fordi i ikke ved hvornår baby vågner, og i er blevet afbrudt de sidste to gange i forsøgte, og baby desuden nu ligger i jeres seng, for det var det eneste sted baby kunne finde ro, og klokken er 21.22, og det er aaaaalt for sent, hvis i også skal være mennesker i morgen.

 

• Og så er der dem der slet ikke har lyst.
• Og dem der bare er for trætte og udmattede.
• Og dem hvis børn har kolik
• Og dem hvis børn sover så lidt, at det både er synd for forældre og barn
  …

Der er så mange faktorer, der kan spænde ben for det sexliv, man gerne vil have efter baby.

 

I skulle bare vide hvor lidt sex folk har. I er ikke unormale. Heller ikke, hvis i ikke havde sex hele graviditeten, og heller ikke nu her, 8 måneder efter. Det er normalt.

 

Det er ikke det samme, som at det ikke kan blive bedre, og at i ikke skal tage et ansvar for jeres sexliv. Men det er normalt.

 

Hvis i gerne vil genoptage jeres sexliv og måske også få arbejdet med den dårlige samvittighed der kan opstå i den proces, kan jeg anbefale, at i kigger nærmere på mit onlinekursus ‘Fra dårlig samvittighed til glæden ved berøring og sex’.

 

5.

Det er en fase-mantraet

Det her, er faktisk et råd jeg fik fra én i min mødregruppe. Hun havde været igennem hele møllen før med barn nummer 1, og fortalte hvordan hun og hendes kæreste kunne diskutere om de mest åndssvage ting, fordi man bare er  presset på en anden måde med en lille røvbanan i huset. Det gav mig enormt ro, fordi jeg godt kunne genkende mig selv i det. Og jeg var jo parterapeut, så hvorfor havnede vi også i de der åndssvage konflikter om skraldespanden der ikke var blevet tømt?!

 

Men det gør man bare.

 

Så installer et mantra der hedder ‘det er en fase’. Og sig til dig selv igen og igen, at det første år er det hårdeste. Det er en fase. Baby bliver mere og mere selvhjulpen, Sover forhåbentligt længere og længere tid af gangen. Og lige pludselig er der mere mentalt overskud. Og du bliver ikke nær så irriteret over den fyldte skraldespand, vasketøjet der igen ikke er lagt sammen og at din partner endnu en gang sidder og stirrer tomt og distanceret ned i telefonen, alt i mens at baby har taget samtlige sko, og stillet dem på række inde i stuen.

 

6.

Forventningsafstem – ofte!

 

Hav altid som tommelfingerregel, at din mand ikke kan læse dine tanker. Heller ikke selvom du har sagt det 100 gange før.

 

I stedet, skal i forventningsafstemme.

 

Vi lavede mange aftaler i løbet af det første år, og vi lavede dem næsten lige så ofte om.

 

Dennis cyklede stadig på højt niveau da Mynte var nyfødt. Det var hårdt for mig at være alene med hende, selvom Dennis allerede havde skåret markant ned på sin træning. Men jeg var stadig udmattet, havde ondt i ryggen og havde ikke overskud til at være sammen med Mynte. Jeg blev sur, gal og ked af det.

 

Derfor havde vi mange snakke om hvordan vi kunne gøre tingene, så både Dennis’ og mine behov kunne mødes bedst muligt. Vi gik både konkret til værks med hvornår Dennis skulle være hjemme fra træning, og følelsesmæssigt til værks, ved at tale med hinanden og anerkende vores behov hver især. Det lykkedes ikke altid helt, og vi har både skændtes og diskuteret.

 

Men det var gået endnu værre, hvis vi ikke havde taget de her snakke ofte, og hvis vi ikke havde gået til dagligdagen som et team i stedet for fjender.

 

 

 

 

 

Her er vores første år med baby, kogt ned på 1 sekund:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– – – – – – – – – – – – – – – – –

Hvad ville dit råd være?

Det var 6 forskellige råd til at passe bedre på jeres parforhold, under det første år med baby. Der er mange andre ting man også kan gøre. Heldigvis. Men de her råd og ideer, er noget vi selv benyttede os af, og jeg kan med 100% garanti sige, at det har hjulpet os gennem det første år på en mere blid måde, og givet os mere overskud.

 

Hvad ville dit råd være til pressede førstegangforældre, som kan give mere overskud, og dermed mere overskud til parforholdet? Havde i nogle ‘regler’ i jeres parforhold for at passe på det, eller gjorde i nogle initiativer for at prioritere det? Hvad ville du have gjort anderledes hvis du så tilbage?

 

Åben ballet og smid en kommentar <3

 

Bh Cathrine,

Parterapeut, sexolog og førstegangsmor