Han vil ikke i parterapi
90% af dem der vælger at gå til en eller anden form for selvudvikling er kvinder.
Det er helt naturligt, og der er hverken noget galt med kvinden eller manden. Det er bare sådan vi biologisk set er bygget.
Derfor oplever man oftest, at det er kvinden som tager initiativet til parterapi.
Kvinder løser problemer ved at snakke om det i samråd med andre. Vi taler os ind til kernen, og deler gerne vores intimliv med venindekredsen. Dét er der intet skamfuldt i, ifølge os kvinder.
Det er der for mange mænd.
Faktisk udløser kvinder oxytycin når vi er i en konflikt. Det er det hormon som gør, at vi gerne vil være ’tæt’ på andre.
Mænd løser problemer ved at trække sig ind sig selv – den famøse ’hule’. Mænd spørger kun andre mænd til råds, som er eksperter på deres område. Mænd grubler gerne over tingene selv, og vil gerne selv finde løsningen.
Derfor er det for mange mænd (stadig), en kæmpe faliterklæring, at skulle i parterapi. Både mænd og kvinder, men især mænd, har den opfattelse, at problemer i parforholdet, er noget man holder inden for hjemmets fire vægge.
Og jo, det er meget generelt, og meget firkantet sagt. Men principperne passer stadig på mange af os.
Og derfor vil han ikke i parterapi
Og jeg kan se, at det er det der sker, når jeg har par i parterapi. Kvinden har sat foden ned, og vil i parterapi. Manden tager som regel med, fordi kvinden har presset på, længe nok.
Der er flere årsager til, hvorfor han ikke vil i parterapi.
De klassiske argumenter er:
– det er skide dyrt
– det går jo meget godt
– han føler han skal på anklagebænken
Hvis du synes parterapi er dyrt, så skulle du prøve en skilsmisse
Parterapi er møgdyrt, ja.
Prøv at se på det som en investering i stedet
Det er ikke en udgift i har for evigt, og hvis man kunne gøre velfærd og lykke op i penge, ville i få pengene tifoldigt igen.
Og hvis du synes parterapi er dyrt, ja så skulle du prøve en skilsmisse. Det er 1000 gange dyrere.
Hvis dine tænder gør ondt nok, så finder du også pengene og tiden til at gå til tandlæge.
På samme måde gælder det med parforholdet.
Har i ondt i sexlivet og følelserne, så få det fikset. Det har aldrig været meningen at vi skulle klare alting selv. Der er en grund til, at det tager 2-3 år at blive parterapeut. Det er faktisk fordi, at det der med at få et parforhold til at fungere, slet, slet ikke er som i eventyrene og på film.
Det kan være noget så svært og udfodrende.
Det glemte de bare lige at fortælle os i de der eventyr, og film hvor de levede lykkeligt til deres dages ende.
Ting du kan gøre, hvis han ikke vil i parterapi
Tag ansvaret på din kappe:
Fortæl ham hvad du frygter, og kan være bange for. Fortæl ham hvor han meget han betyder for dig, og hvor bange du er for at miste ham. Fortæl ham, at du også godt ved at du har lavet fejl, og du er villig til at arbejde på det.
Fortæl ham, at du også er lidt bange for at gå i parterapi, og du heller ikke helt ved hvad det går ud på.
Så nogle små frø
Tal om det i små doser, for eksempel 10 minutter.
Sig til ham, at han kan tænke over det, og at det vil betyde rigtig meget for dig. På den måde får han også en del af ansvaret, og han er med i beslutningen.
Husk på, at det tager tid før små frø spirer. Hvis du har tålmodighed, så giv ham den.
Du kender nok fra dig selv, at store beslutninger eller en chokerende besked, skal have tid til at falde på plads inden i dig.
Og et forslag om parterapi, kan godt være en stor ting at skulle tænke over, for en mænd.
Hvad parterapi ikke er:
Det handler ikke om at han skal ’fixes’.
Det handler ikke om, hvem der har ret, eller om hvem der sagde hvad.
Det handler om, at i to skal mødes på midten, og det handler om at i skal blive bedre til at forstå hinanden, og hvorfor i hver især har de synspunkter i har. Det handler om at finde nogle løsninger som passer ind i jeres liv. Ikke jeres naboers.
Det er slut med at sammenligne sig med andre parforhold
Og ja, i kommer højst sandsynligt til at vende barndommen på den ene eller anden måde.
Dén kliché kommer vi ikke uden om.
Fordele og ulemper ved et ultimatum
Ulemperne ved at du siger:
Enten er det parterapi, eller også er jeg gået
er at du kan risikere at få modsatte virkning, så han enten trækker sig eller føler sig som en komplet fiasko og siger:
“Jamen, hvis jeg alligevel ikke er god nok til dig, hvorfor går du så ikke bare?”
Eller også kan han finde på at sige:
“Fint! Så gå. Jeg er da ligeglad”
Han lukker simpelthen ned. Og selvfølgelig er han ikke ligeglad, og selvfølgelig ønsker han ikke at du skal finde en anden, som er bedre.
Nogle gange kommer mænd til at snuble over deres stolthed…desværre
Fordelene ved et ultimatum er, at det netop kan være dét som gør at han springer op af stolen. Det er måske første gang han virkelig mærker, at du er ved at forlade ham.
At det er alvor.
Du kender din mand bedst selv. I sidste ende, er det vigtigere at tage en beslutning, end ikke at tage nogen
Hvis du vælger den tålmodige vej (måske helt op til 1 år), eller vælger du at stille stolen for døren, så er begge beslutninger lige gode.
Du har taget en beslutning, og alene dét, er en god ting
—————————————-
Har du prøvet at vente længe på, at din mand ville med i parterapi? Hvor lang tid tog det, før i kom af sted til parterapi? Og hvordan reagerede han på dit forslag?
Vh Cathrine
Parterapeut