bliv du bare siddende skat, så ordner jeg resten, the mental load

I dag har det handlet om middagsselskaber…

…og hvordan The Mental Load kommer forbi og siger hej her også.

 

Måske kan I genkende hjemme hos Jer, at du som kvinde står for maden, al planlægningen omkring det, invitationerne, bordpyntning og det hele.

Men du ELSKER det.

Du trives i det, og elsker at mærke stilheden omkring bordet, når folk smager på din mad, og du kan se, at det var mange timer værd.

 

Du ville ikke UNDVÆRE det.

 

Og alligevel finder du dig selv stå og snerre af din mand, når han spørger hvor kagefadet er, eller om kartoflerne skal i en bøtte eller smides ud?

“Så gør dog noget selv, menneske!” Vrisser du måske.

 

Så er du på den ene side fanget i, at elske planlægningen omkring middagsselskabet, med din egen plan og din egen struktur, og på den anden side, bliver du alligevel irriteret, når din mand spørger ind til planen. 

 

Hvad handler det nu om?!

 

I en af mine mange sessioner var ordet “opbakning” afgørende.

 

Hun manglede opbakning.

FØLELSEN af, ikke at stå alene med det hele.

Men samtidig gerne ville stå for det overordnede omkring maden, bare ikke ALT.

 

Og hvordan kommer man på banen som mand, når man nu egentlig gerne VIL bidrage og tage del, men bliver vrisset af, gang på gang?

 

Så jeg spurgte hende: hvordan ville det være, når i satte Jer til bords, at din mand kyssede dig på kinden og sagde: “Nu sætter du dig bare og slapper af, så skal jeg nok stå for oprydningen”.

 

Og så kom tårerne…

“Det ville være SÅ rart sagde hun”

 

Den var han med på.

Og som jeg forklarede videre:

Når du siger sådan, så signalerer du flere ting:

-Tak fordi du lavede mad, det sætter jeg pris på

-Vi er LIGE om det her, her er mit bidrag (oprydningen)

-Jeg har styringen her fra, og du skal ikke blande dig (vigtigt – men også svært for os kvinder)

-Fordi jeg har styringen nu, kan du slappe mentalt af

 

Læg mærke til, at sætningen skal siges højt – det er dér magien sker

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.