“Men du er bare så meget bedre til at lave mad, end mig skat…” Lær om begrebet weaponized incompetence
“Åh, for satan. Så gør jeg det bare selv, hvis det åbenbart er SÅ besværligt for dig, at lave madplan.”
Har du nogensinde sagt sådan?
Eller måske, har d omvendt, mere en oplevelse af, at været OVERRASKET, når din partner gerne vil hjælpe dig med noget, fordi det ofte kan føles som om, at du skal overtale *ham* til at hjælpe dig. Det kan være lidt af en kamp. Noget med at være taktisk.
“NÅ? Du vil GERNE hjælpe med at lave mad i dag? EJ hvor dejligt!*, siger du.
Eller måske, er i havnet i et mønster, hvor du gør det meste selv, fordi din partner ofte har en undskyldning for, hvorfor h*n ikke kan hjælpe dig, eller ikke selv gør noget, uden at blive bedt om det – og som konsekvens, bliver du mere og mere udmattet. Du snerrer, vrisser og føler dig på en måde ret svigtet.
Weaponized incompetence er ikke sådan et ‘yay udtryk’ som vi med stolthed anerkender, at vi måske er kommet til at gøre.
Det er ikke rigtig en adfærd man flagrer med, vel?
Men vi bliver nødt til at tale om, at det i nogle hjem (ikke alle), finder sted.
At inkompetence, bliver brugt (bevidst eller ubevidst) som en måde, at slippe for en opgave på.
“Men du er bare så meget bedre til at lave mad, end mig skat…”
“Hvorfor bliver du sur? Du kunne jo bare have bedt mig om at støvsuge?”
“Jeg ved ikke hvordan man gør – kan du ikke bare gøre det?”
Velkommen til begrebet ‘Weaponized incompetence’.
Når der ikke er tale om tilfældige situationer, hvor din partner (kollega, familiemedlem an so on) ikke ved, hvordan en opgave skal løse, men mere en gentagen taktik, hvor personen kan ‘slippe’ for en opgave, ved at opføre sig uvidende eller inkompetent.
Har du en partner, som bruger denne ‘taktik’ vil du måske opleve at:
Din partner ofte har en forklaring på, hvorfor h*n ikke kan påtage sig opgaven, og du ender med, at gøre det selv.
Du ender med, at bruge lige så lang tid på at forklare eller instruere din partnere, som det ville tage, at løse opgaven selv. Og derfor ender du af gode grunde, med at gøre det selv.
Men må man så aldrig spørge om hjælp, uden at få skudt i skoene, at man gør det med vilje?
Jo – selvfølgelig må man det. Selvfølgelig må man spørge om hjælp. Lad os alle sammen takke Brenee Brown for at have lært os, om vigtigheden af, at være sårbare og række ud.
Men der er forskel på:
- At manipulere, at virke inkompetent for at slippe for en opgave, som tørre af på dig, og (ubevidst) have en forventning om, at du løfte opgaven, når din partner melder sig ud af ansvaret.
Og så at:
- Melde ærligt ud, at man ikke ved, hvor man køber fastelavnstøj, eller hvordan der skiftes kæde på cyklen, og derfor må du overtage eller instruere. Eller fordi det blot ER mest effektivt, at du bestiller ferie, fordi du er 10x hurtigere på en computer, end din partner.
4 ting du kan sige, hvis du oplever at blive manipuleret med af din partner (kollega, veninde, far) eller at få kastet ‘inkompetence kortet’ i hovedet:
- Det er jeg sikker på, at du finder en løsning på
- Jeg vil gerne hjælpe med x, men jeg har behov for, at du står for y
- Jeg har desværre andre opgaver, så du må løse denne
- Hvad har du brug for hjælp til, for at du kan komme videre?
Ovenstående sætninger er især gode til dig, som lider er det berygtede pleasergen, og som har enormt svært ved at sætte grænser. Brug sætningerne som et slags anker eller en støtte, ind til du finder dit eget sprog.
Hvis du derimod er i et parforhold (veninderelation, kollegarelation) hvor i GODT kan tale om tingene på en åben og konstruktiv måde, så sig det lige ud:
“Jeg har en oplevelse af, at du nogle gange bakker ud af opgaver, du egentligt godt kunne løse selv, fordi du måske tænker, at det er nemmere at jeg gør det, fordi du ikke selv orker, har travlt, eller hvad ved jeg. Men det er ikke særlig rart for mig, og det giver mig en følelse af, at din tid på en måde er mere værd end min, eller at du bare kan kaste opgaver over på mig, uden selv at ligge en indsats.”
Hvad siger du? Kan du genkende begrebet fra din hverdag? Har du oplevet at det blev brugt på dig i en arbejdssituation eller i dit parforhold – og hvordan taklede du det i så fald? Smid en kommentar i kommentarsporet 🙂
Er du nysgerrig på mere, så tjek de her geniale instagrampost ud:
The Drainer – a story about weaponized incompetence
Eller denne sketch på weaponized incompetence
Og hvordan et forsøg på at være ‘sjov’ i virkeligheden ender med at blive weaponized incompetence