Interview med Maiken på 25 år, der fortæller om sin oplevelse med vaginalterapi

Hvorfor valgte du at prøve vaginalterapi og hvad var dine symptomer?

Mine symptomer var svien ved indgangen i skeden ved samleje, og det var nærmest ikke muligt at have sex uden smerter før behandlingen. Samtidig oplevede jeg en slags angst, når jeg kunne mærke at min kæreste havde lyst til sex. Jeg tænkte næsten ikke på andet, og jeg brugte meget af min dag på at tænke over hvordan jeg kunne undgå sex.

Jeg valgte at prøve vaginalterapi, fordi jeg efterhånden havde prøvet så meget der ikke virkede, og var derfor ved at være løbet lidt tør for ideer i forhold til hvad jeg skulle gøre. Jeg var nærmest ved at miste modet og troen på at det nogensinde skulle blive godt, så jeg var klar på at prøve nærmest alt.


Hvad var dine forventninger til forløbet?

For at være ærlig, havde jeg ikke de store forventninger til forløbet, fordi jeg syntes at det lød meget alternativt. Jeg regnede ikke med, at et par tryk i underlivet kunne ændre særlig meget, i forhold til hvad jeg ellers har prøvet, som ikke har virket. Jeg var desuden også i tvivl om, hvorvidt det overhoved kunne lade sig gøre, at trykke dernede, fordi det gjorde så ondt.


Hvis du skulle forklare vaginalterapi til andre, hvordan ville du så beskrive det?

Vaginalterapi fokuserer på mange flere aspekter af sygdommen, end de fleste andre behandlinger gør. Samtaleterapien hjælper med at få styr på følelserne og den dårlige samvittighed, og den fysiske del af behandlingen hjælper på spændingerne og smerterne. Derudover bliver der også fokuseret på ens liv i hverdagen blandt andet i forhold til kost, motion, og hjemmeøvelser som meditation for at bekæmpe eventuel stress, og egenmassage (af underlivet red.) for at skabe kontant til underlivet. Det er virkelig fedt at føle, at man for en gang skyld bliver taget seriøst, og at der både bliver arbejdet med det fysiske og psykiske aspekt af sygdommen, hvor det tit kun er det fysiske der bliver kigget på hos andre behandlere, på trods af, at det psykiske spiller en ligeså stor rolle.


Hvad var det sværeste ved forløbet?

Det sværeste var nok den fysiske del af behandlingen, især i starten. Men jeg vil sige, at man bliver mere rolig ved det, gang for gang, og det er slet ikke at sammenligne med at være hos gynækolog, hvor man ligger super akavet. Der er en mere afslappet stemning, og man bliver dækket til når det er muligt.


Hvad er det bedste vaginalterapien har givet dig

Vaginalterapi har hjulpet mig med at komme mere i kontakt med min egen krop. Jeg er blevet bedre til at håndtere den angst der før dukkede op, hvis min kæreste lagde op til sex.
Min angst er stort set væk nu, og i de tilfælde hvor jeg oplever den, er jeg blevet bedre til at håndtere det, og tale med min kæreste om det, i stedet for at trække mig ind i mig selv. Jeg er blevet bedre til at slappe af under samleje, og synes selv at jeg har bedre kontrol over om jeg spænder op. Samtidig har vaginalterapi fået mig til at droppe p-pillerne, hvilket jeg også tror har gjort en stor forskel for mig.


Hvordan er det for dig at have sex nu?

Det er helt fantastisk, og jeg er lykkelig over at det rent faktisk kan lade sig gøre nu. Jeg har stadig gange hvor det gør ondt, og hvor vi må afbryde, men de fleste gange er det godt og stort set uden smerter.


Har du et godt råd til andre som kunne tænke sig at prøve vaginalterapi?

Prøv det! Det er det værd, især hvis du er ligesom mig og ikke er særlig god til at snakke med andre om problemet, så er det virkelig rart at føle at man bliver hørt, og at der er nogle der rent faktisk forstår, hvad det er man oplever, og går igennem. Man bliver taget seriøst og ens problem bliver taget seriøst, hvilket man, efter min mening, sjældent bliver, hos andre behandlere som for eksempel gynækologer og læger.


Vil du anbefale vaginalterapi til andre?

Ja det vil jeg helt sikkert!