“Det er rart at høre fra én, der virkelig ved, hvad hun snakker om”

Vi var ikke på randen af et brud, da vi opsøgte parterapi. Men vi var bevidste om, at vi indimellem gik skævt af hinanden. Udbyttet af vores forløb hos Cathrine har i høj grad været, at vi har fået forsikring om, at vi er et par, som kæmper med præcis de samme ting, som alle andre par. Det er rart at høre fra én, der virkelig ved, hvad hun snakker om. Cathrine har kortlagt mønstre i vores forhold og givet os gode kommunikationsredskaber, så vi er meget bedre rustet til at forstå hinanden og overkomme de små tvivlstanker, der kommer og går.

J 32 år og L 34 år

“PARTERAPI BEHØVER IKKE AT VÆRE EN FALLITERKLÆRING”

Efter at have mødt Cathrine personligt var jeg ikke i tvivl om, at her var et sted, hvor jeg kunne føle mig tryg, uanset hvad jeg havde på hjertet, både for mig selv og min kæreste
Og efter at have været igennem et forløb hos hende, forstår jeg bedre, hvorfor det at gå i parterapi absolut ikke behøver være en falliterklæring, men derimod noget alle burde gøre regelmæssigt, hvis de ønsker et velfungerende og dynamisk forhold.

Vi blev hørt og forstået og vejledt videre i en god kommunikation, så selv vanskelige emner blev forståelige og simple ting, blev sat i perspektiv. Tak for det.

Bastian 45 år

Kvinde med et dysfunktionelt forhold til sin mor:

Samtalen med dig har på mange måder fået mig til at se min mor i et nyt lys, givet ro på vores relation. Det har slet ikke fyldt altoverskyggende som tidligere, faktisk er hun meget neutral i mit hoved og jeg “opsøger” hende mindre. Jeg har fået talt videre med mine søskende og mand ift. de emner der var tilbage, så meget at jeg føler mig tom for ord og livet er i en fin balance. Derfor føles det ikke meningsfuldt at bruge min og din tid, når der ikke er mere krudt på den sag (lige nu). Det håber jeg er okay med dig. Jeg ved at det måske ikke bliver ved med at være så rosenrødt og  derfor følger jeg så meget med på din profil som giver så meget, og håber at det er okay,  jeg kontakter dig igen, hvis jeg skal bruge redskaber indenfor mor og parforhold, for du er så skarp på det.

Udtalelse fra en kvinde efter én telefonsession

“Tak for at udbrede viden om parforhold via de sociale medier”

Hej Cathrine

Jeg vil bare sige dig et stort tak for dit ret fantastiske arbejde med at udbrede viden om parforhold via de sociale medier. Jeg har for nyligt ‘mødt’ dig på Instagram og har allerede nu fået nogle vildt gode indsigter i forhold til de temaer som min mand og jeg løbende har været udfordret på, i de 10 år vi har elsket hinanden. Det er altså så befriende og lærerigt at følge dig – hvor er du sej!

Så jeg råber altså lige TAK fra Nordjylland, så du kan høre det derover på Sjælland.

Du finder mig på instagram her


Mail fra en kvinde

“Cathrine hjalp os med at finde en fælles vej”

Vi startede hos Cathrine, med et udgangspunkt hvor én af os var tilfreds i vores forhold og én af os var træt af det hele. Cathrine hjalp os med at finde en fælles vej, hvor vi begge er glade og sammen kan bygge videre på vores forhold. Cathrine var rigtig god til at sætte sig ind i vores situation og skabe forståelse for hinanden.


Marie og Martin, forældre til to børn under 7 år

“Cathrine spottede første gang jeg talte med hende, at jeg havde været i et psykisk voldeligt forhold”

Jeg startede hos Cathrine, da jeg længe havde haft problemer med mit sexliv i form af, at det enten gjorde ondt, eller at jeg ikke kunne mærke noget. Det var aldrig en nydelse. Cathrine spottede første gang jeg talte med hende, at jeg havde været i et psykisk voldeligt forhold i 10 år. Jeg vidste godt, at det ikke havde været et godt forhold, og nogle før Cathrine, havde antydet, at det lød som et psykisk voldeligt forhold, men det var først da Cathrine stillede mig nogle helt konkrete spørgsmål, at jeg endelig fik afklaring.
Jeg fik nu åbnet op for nogle meget gamle og svære sår, som jeg så kunne begynde at bearbejde. Det har været en enorm intens og krævende proces at tale om dette, og Cathrine har været en uvurderlig støtte i den proces. Hun ved meget om psykisk vold, og har hjulpet mig godt på vej, til at kunne få et bedre forhold til mænd. Samtalerne er professionelle, men der er også plads til at grine undervejs. Det har altid føltes trygt at tale med Cathrine om de personlige ting.
Amanda, 35 år

“VI IGNOREDE VORES PROBLEMER FOR LÆNGE”

Parterapi er slet ikke som jeg havde regnet med.

Jeg havde en masse negative forestillinger om parterapi, men jeg kunne ikke se anden løsning. Desværre var min kæreste og jeg gået fra hinanden, før han sagde ja til at prøve det. Vi gik ikke fra hinanden, fordi den ene havde været utro, vi ikke elskede hinanden mere eller andre åbenlyse årsager. Vi elskede stadig hinanden utroligt højt, men vi kunne ikke selv sætte en finger på, hvorfor det lige pludselig gik så galt, at vi ikke kunne tale sammen eller have sex.

Cathrine har hjulpet mig meget til at se nogle af mine egne handlemønstre, og forstå hvorfor jeg gør som jeg gør. Jeg har lært af Cathrine, at bruge et mere hensigtsmæssigt sprog i et parforhold, at ”mudderkastning” og lade stå til, ikke nytter noget. Hun har hjulpet mig til at se, at det er noget, jeg hurtigt er kommet til, uden at lægge mærke til det for at beskytte mig selv. Jeg er sikker på, at Christoffer og jeg havde fået reddet vores forhold, hvis vi var startet noget tidligere.

Cathrine er en super behagelig og imødekommende terapeut, hvis Christoffer og jeg finder sammen igen, eller hvis jeg finder en ny kæreste på et tidspunkt og forholdet er ved at tage en forkert drejning, vil jeg ikke et sekund være i tvivl om, at vi skal besøge Cathrine.

Christoffer og Sabine

“VI VAR KEDE AF MANGLENDE SEX”

Vi startede hos Cathrine da vi begge var kede af manglende sex i forholdet.

Vi valgte at gå hos Cathrine cirka hver 14 dag, hvor vi fik en masse gode ting med os især i forhold til kommunikation. Vi synes selv, at vi altid har været gode til at tale om tingene, men det vi har fået med fra Cathrine har bare lige gjort det sidste.

Alle de redskaber vi har fået med os i løbet af terapien er noget vi bruger dagligt og er helt sikkert en af grundende til, at vi er sikre på, at vi altid vil holde sammen!!

B og C

“VI HAVDE FAKTISK LIGE OPGIVET VORES FORHOLD. VI BLEV REDDET OG ER SAMMEN I DAG”

Vi gik hos Cathrine i nogle måneder, da hun var under uddannelse, og det var rigtig godt!

Den 1. gang vi var dér, havde vi faktisk lige opgivet vores forhold, og tog det egentlig mest bare, som en mulig sidste chance, for at redde stumperne. Vi blev reddet, og er stadig sammen den dag i dag.

Hun er utrolig imødekommende og nem at åbne sig overfor. Hun lægger ikke skjul på, at hun også “bare er et menneske”, og det er rart.

Vi havde problemer med både parforhold og sexliv, og vi fik snakket mange gode ting igennem, og fik et andet syn på hinanden. Det var meget nemmere at snakke sammen, når hun var med, og vi fik hjælp til at holde fokus, og ikke bare skændes som derhjemme.

Da det viste sig, at vores udfordringer var større end som så (bl.a. på grund af psykiatriske problemer), og at der derfor skulle mere og anden hjælp til, var Cathrine helt ærlig og sagde, at her stoppede hendes kompetencer (på daværende tidspunkt), og tilbød os, at hjælpe med at finde en anden som kunne hjælpe os videre.

Det har vi stor respekt for, og synes, at det er en rigtig god og vigtig evne at have i hendes rolle, at kende og erkende sine evner og begrænsninger!”

Thomas 34 og Rikke 32

“VORES FORHOLD VAR GÅET I HÅRDKNUDE”

Vi valgte at få hjælp af Cathrine, fordi vi følte, at vores forhold var gået i hårdknude, og vi troede ikke, at vi kunne løse det selv.
Vi kom hos hende 3 gange i alt. Allerede første gang hjalp Cathrine os med at indse, at vores problem slet ikke var, hvad vi gik og troede.
Hun hjalp os igennem nogle svære samtaler, og gav os efterfølgende en masse gode værktøjer til at kommunikere hjemme. Efter samtaler hos Cathrine har vi begge mod på at arbejde på at redde forholdet og alt det, vi har sammen.
Cathrine er professionel og nem at snakke med.

Mille 38 og Morten 41

 CATHRINE GAV MIG REDSKABER, SOM JEG KUNNE BRUGE I SITUATIONER MED MIN EKSMAND”

Jeg startede hos Cathrine efter min skilsmisse. Jeg havde utrolig mange forbehold, for at skulle åbne mig op for et fremmed menneske, og var usikker på, om jeg ville holde mig til ”sandheden” eller måske pynte lidt for selv at fremstå bedre.

Men det var utrolig nemt og trygt for mig at være mig selv og fortælle det lige præcis, som jeg havde det. Også de lidt ”grimme” tanker.

Jeg følte mig aldrig dømt eller forkert. Cathrine gav mig ”hjemmeopgaver” og redskaber, som jeg kunne bruge i de situationer, som jeg fandt svært i samarbejdet med min eksmand.

Jeg har været utrolig glad for mit forløb hos Cathrine, og føler, at det har hjulpet mig på mange områder.

Linda 38 år

cathrine katzmann, parterapeut, sexolog, onlinekursusskaber