Udskammer vi mænd i Mental Load snakken? 🤷

Udskammer vi mænd i Mental Load snakken? 🤷

 

Her er hvad jeg synes + tre tips nederst i indlægget

 

 

Debatten om mental load har rykket sig. Det betyder, at der hvor vi før skulle argumentere for, om det overhovedet var en ting (selvom det stadig sker), og kvinder stod mutters alene med ansvaret for forandringen og tog alle debat-tæskene, så er det nu blevet så mainstream et ord, at også mænd er på banen.

Ikke bare lytter, noterer eller skrive vrede ting i kommentarspor. Der opstår ligefrem en modreaktion.

En GOD modreaktion.

En saglig modreaktion der hedder; HEY – jeg gider godt lytte, hvis du bare ikke råber mig ind i hovedet. Vi går ind for samme sag, fordi den gavner alle, så læg du bare dine våben’ ❤️

Det kan være svært at debattere, fordi det ER svært at debattere.

På trods af, at jeg har skrevet og debatteret om the mental lod siden 2018, har udviklet et onlinkeursus med redskaber om emnet, og nu er ved at skrive en bog med sociolog  Laura Vilsgaard, så kan selv jeg til tider blive helt apatisk, fordi jeg mangler ordene for at formidle om emnet på en måde, som både ser dem der ofte står med byrden; kvinderne.
Og samtidig mangler jeg af og til ordene til dem, som kritikken er rettet mod; mændene.
Fordi det kan være så fristende at være udskammende, skælde ud og være vred. Men samtidig foregår skævvridingen i hjemmet, også mellem to intime parter. Og her, bidrager vrede kun til kløfter.

Kvinderne føler sig oversete, taget for givet og nærmest til grin.
Mændene føler sig talt ned til, og blive tillagt nogle intentioner de ikke har. Tonen på sociale medier, kan blive grov, giver en ny række mandlige stemmer udtryk for. Læs blandt andet dette saglige og meget velformulerede opslag af Kaspar Arianto på instagram her

Det er en udfordring at rette en kritik mod noget, som mestendels kommer til udtryk hos ét køn.

Det betyder ikke, at kritikken ikke er korrekt, for det er den – men MÅDEN den bliver formidlet på, er en vanskelig manøvre.
Den er vanskelig, fordi det ofte aktiverer den såkaldte giftige maskulinitet (tænk metoo-debatten) og den er omvendt anskelig, fordi kritikken kan blive så skarp, at den udskammer den målgruppe af mænd, som faktisk ville være modtagelige.
Hvis den blot blev serveret spiseligt.

Der er mange hensyn der skal tages, og også FOR mange, når der skal rettes kritik mod en struktur, hvor mænd er dem som som står for skud. Kvindelige debattører har beviseligt sværere vilkår end mandlige debattørrer. Budskaber der sigter mod at fremme bedre vilkår for kvinder og øge ligestillingen HAR det sværere end andre emner.
Kilde: historien.

Og så en gang i mellem – og oftere og oftere, fordi debatten HAR rykket sig – så kommer der nogle mænd på banen som siger:

‘Hey – der ER noget om snakken med the mental load. Og der ER nok også noget om, at mænd overvurderer deres egen indsats i hjemmet.
Vi kan godt se, at det har konsekvenser på både samfundsplan og i privaten, at vi har glemt at opdatere hjemmets fordeling af opgaver, til en verden hvor begge køn arbejder ude.

Det giver mening, at det både påvirker micro og macro. Men jeg har som enkeltindivid ikke været på et korstog mod kvinder, og jeg ER faktisk interesseret i en mere fair fordeling af det kognitive og huslige arbejde i hjemmet – især nu, hvor det er gået op for mig, hvor styr en usynlig byrde mange kvinder løfter, og nu hvor det er gået op mig, at det nye mandeideal også indebærer at have overblikket i hjemmet og tage lang barsel.

Det er kun rimeligt at mænd også stepper ind i denne debat, for det gavner også mænd på en LANG række parametre at være mere orienteret mod hjemmet. Men hvad gør vi det?  Hvordan melder jeg mig på banen her, uden at blive udskammet?’

Og det min(e) ven(er) er en reel udfordring, da der er mange følelser i klemme i denne debat.

Vrede er forståelig, men den ændrer ikke adfærd hos modtageren

Den vrede mange kvinder oplever, giver mening (det har jeg løbende skrevet om på min instagramprofil).
Men vrede forhindrer også løsning, hvor forståelig den end er. Det handler ikke om, at kvinder ikke har ret til at være vrede.

Det føler jeg er, at hijacke debatten og tage feminismen som gidsel.
Kvinders ret til at være vrede, er en debat, men den er måske lidt malplaceret i debatten, om mænd der siger over for udskamning?

Vrede får som regel ikke modtageren til at ædfærd. Det er aldrig sket i min praksis med klienter, og der er aldrig sket i i en debat.
Ligesom vreden fra den esperate mand, der ønsker mere sex i forholdet, ikke giver hende mere lyst. Lige så lidt hjælper vreden fra den udmattede kvinde, manden til at turde gå ind i denne debat nysgerrigt. Vrede indeholder ingen løsning.

Løsninger er der heldigvis mange af, og der findes ikke én vej for ALLE familier. Men nogle gode tommelfingerregler er:

  1. Få opgaverne ned på papir. Visualiserer dem. Der er hundredvis i en husholdning.Hvis du vil have mine præfabrikerede lister over hjemmets opgaver så tjek mit onlinekursus om the mental load ud her.

  2. Tag stilling til HVEM der har opgaven. På den måde undgår i ‘she-fault’ hvor kvinden automatisk er på opgaven, hvis ingen andre tager den.
  3. Blive enige om en ‘minimum standard’. Hvornår er opgaven som mimimum løst? Bliv enige. På den måde, undgår I at det er kvinden som sætter standarden.Hvis I gør disse ting, undgår I at havne i konflikten der som altid lyder:

    Men du har bare et større behov for kontrol end mig
    Du har ser rodet før mig
    Du går mere op i det end mig
    Du er bare bedre til at lave madplan (se opslag om weaponized incompetence)

Hvis du savner redskaber og konkrete løsninger til at ændre på the mental load hjemme hos jer, og samtidig kunne se en fordel i at en tredje person (mig) underviser jer, så det ikke er dig, der står med løftede pegefingre foran din partner, så er mit lille onlinekursus om the mental laod, helt sikkert noget I kan bruge.

Det koster 399kr og er jeres til evig tid 🖥

Ja, tak til redskaber og en bedre fordeling 

PS: Når alt dette er sagt, så forstår jeg samtidig forstår jeg godt sarkasmen og spydigheden der kan opstå i artikler (min egne for eksempel), debatter og reels. For det meste af kommentarsporene består stadig af latterliggørelse af kvinder, subtil og full on display misogyni, Det er trættende, og kan gøre selv den mest saglige kvindelige debattør feisty. Der er LANG vej endnu til at vores samfund anerkender kvinders usnylige arbejde i hjemmet.

Få adgang til
2o minutters video:

"Dårlig samvittighed over din manglende lyst? Her er forklaringen (og den reelle skurk)"