Kvinden er som regel projektlederen i hjemmet – men hvad er egentligt problemet ved det?

Kvinden er som regel projektlederen i hjemmet – men hvad er egentligt problemet ved det?

 

 

Hvorfor er det et problem at kvinderne har det, som også kaldes ‘The mental load’?  Den mentale byrde i hjemmet; alt det som skal huskes, holdes styr på, mange løse ender og få alt til at gå i en højere enhed og ofte rigtig mange usynlige opgaver. Det som man på en arbejdsplads ville kalde en projektleder.

 

 

Hvorfor er det et problem?

Fordi den mentale byrde koster på overskudskontoen.

Det skaber stress, mistrivsel, distance i parforholdet, mor-søn-forhold, lavere sexlyst, spydigheder og konflikter. Det koser også hos manden. Han kan på sigt miste sin autonomi. Han har pludselig ikke meget at  skulle sige derhjemme mere. Det kan gå ud over tilknytningen til hans børn, fordi han ikke har fingerne på pulsen med deres aktiviteter, hvem deres venner er, hvad lægens adresse er, og hvilke lektier de kæmper med for tiden. På et tidspunkt indtræffer en slags fuld-plade-mistrivsels-bingo for både hende og ham.

 

Sådan kunne ‘The Mental load’ se ud i praksis

 

Vi bruger støvsugning som eksempel.

 

Det er en fysisk opgave. Vi kan se, når det er ordnet. Før var der nullermænd. Nu er de væk. Det er relativt nemt at anerkende og sige tak for.

Men den mentale opgave (The Mental load) i støvsugning handler om HVEM der husker, at der skal støvsuges.

Booker tid til læge, melder tilbage til forsikring, svarer på invitationer.

 

Her ved vi, at kvinder ofte er den, som husker disse opgaver. Hun udfører dem ikke nødvendigvis. Men hun har fingeren på pulsen med, hvornår de skal udføres. Ikke at hun bestemmer (det kommenterer jeg på nederst i indlægget. Hold your horses.)

Men.

Problemet breder sig også til, at hun faktisk også er den udførende. I hvert fald på de huslige opgaver. Det kan vi ikke komme uden om. I følge en rapport fra rockwool fonden arbejder kvinder 1 time mere i hjemmet end mænd. Dagligt. 

2,17 timer for mænd mod 3,5 timer for at være helt præcis.

 

Læs også: Men glemmer kvinderne ikke, at mænd jo oftest slår græs, skifter dæk og og bygger carport?

 

 

Det er ikke timerne i sig selv, der er et problem, det er nemlig:

At alt den kognitive og fysiske energi der skal bruges på at holde et hjem kørende, tager energien fra overskuddet til intimitet og sexlyst.

Og lysten til at være tæt og overskuddet til sex, er ikke sådan en udtømmelig kilde vi bare kan tage af, når vi har lyst, eller en helt anden ‘kasse’ vi tager energien fra. Det er ellers en fastgroet myte. Og gid at det egenligt var sådan, ikke? At vi kunne VÆLGE hvornår vi ville have lyst til sex.

Men ligesom vi heller har ikke har fire maver; en til mad, en til is, en til slik og en sushi, så har vi heller ikke to energi-kasser. En til livet og en til sexlyst.

Vi har én energi-kasse. Vi har én hjerne, og én krop. Og den bliver tappet for energi.

Jo flere opgaver, jo mere at forholde sig til, jo flere børn, jo mere rengøring, jo flere husdyr, jo flere fester og middage på et år, jo flere forældremøder, jo mere aula, jo flere bekymringer om økonomi, jo flere sammenskudsgilder i børnehaven, jo flere sene aftener med lektiehjælp og synopsis til den 2. g eksamen, jo mindre energi til intimitet og sex. Og energi til at passe og pleje sig selv i øvrigt. En fremmed sætning for mange kvinder.

 

“Men er det virkelig så slemt? Har vi ikke alle en form for mental load?”

 

Jeg spurgte i sin tid mine følgere på instagram om de ville hjælpe mig med, at sætte ord på alle de små opgaver, som er i en husholdning. Særligt med fokus på dem, vi ofte glemmer. Rengøring af badeværelse og madplan er nemme nok at komme i tanke om.

Men alle de bitte, bitte små opgaver.

Det blev til denne liste:

Sjat-oprydning i løbet af dagen
Skrive indkøbsliste
Tjekke køleskab
Sørge for at små ting bliver ryddet op pga børn
Svare på spørgsmål som ‘skal vi noget i weekenden?’
Små ærinder der skal klares i løbet af ugen, feks købe nyt vaskestativ
Lave aftensmad
Afkalkning af ting
Havearbejde
Huske den anden på de huslige opgaver og koordinere dem
Rydde op i køkkenet efter aftensmaden
Huske aftaler for alle familiens medlemmer
Lave madpakker
Køber tøj til ungerne
Købe gaver
Børnenes legeaftaler
Vasketøj
Påfyldning af afspændingsmiddel og salt
Vaske vinduer
Tørre gulvpaneler af
Følge med på aula
Børnefødselsdage
Børnenes sociale liv
Huske familiemedlemmers fødselsdage – også svigerfamilien
Folde sokker sammen
Ideer til aftensmad
Bekymre sig om barnets sæsontøj
Tage initiativ til barnets bad
Lægetid og tandlægetider til barn + finde den bedste + forberede barnet på situationen
Vaske dyner med jævne mellemrum
Koordinere fælleskørsel til børnenes fritidsaktiviteter
Indkøb af overtøj – tage stilling til type, mærke, pasform, pris, butik etc.
Rengøring af køleskab og ovn
Fikse stoppet afløb
Lave aftaler med bedsteforældre så børnene jævnligt ser dem, og får en relation til dem
Vaske regntøj, når det er tørvejr
Købe vinterstøvler, sutsko, sandaler
Holde kassen/posen i børnehaven fyldt med ekstratøj
Tilmelde regninger til pbs
Fjerne tøj fra børnenes skab, som de er vokset ud af
Gøre håndvasken rent for madrester
Lukke alle vinduer inden huset forlades
Fylde hundens madskål op (og andre husdyr) + gøre rent
Rengøre opvaskemaskine
Rengøre mikroovn
Fylde sæbe i sæbebeholdere
Tømme postkassen
Tømme fnugfilte i tørretumbler
Tørre sæbeskuffen af i vaskemaskine
Smide skrald ud
Tørre krummer af spisebord
Tømme rist i badeværelse
Gøre komfurknapper rene
Skifte karkluden i køkken
Lægge tøj sammen
Sætte sig ind i ting omkring barnet; hvor meget salt må de få, forsikringer, hvilken creme skal de bruge, vaccinationer
Gøre hus og have vinterklar
Ringe til vvs’er, vinduespudser mm
Købe tisselagen til barn
Altid have styr på kalenderen og aftaler
Melde ferie til institution
Gælder passet til ferie stadig?
Være opdateret på fester og begivenheder i barns institution
Beslutte hvornår der skal gøres rent
Skifte pærer og batterier
Have styr på lageret af batterier og pærer
Fylde og tømme opvasker
Skifte sengetøj
Slukke alle stikkontakter
Rengøre legetøjet
Udskiftning og udsmidning af legetøj
Vaske sofapuder, tæpper, gardiner fra tid til anden
Sortere ud i mad- og plastbøtter
Skrubbe brusekabine og afkalke
Tørre kondens af vindueskarme om morgenen
Være obs på det som rengøringshjælpen ikke tager
Sætte skraldespanden ud den rigtige dag
Tage initiativ til aktiviteter i weekender (svømmehal, familiebesøg, shoppetur)
Planlægge mad, lege, bordpynt når der kommer gæster på besøg til middagsselsskab
Holde sig opdateret lager som sølvpapir og fryseposer
Afrime køleskab
Sortere strømper
Skifte stearinlys ud
Samle pantflasker i pose + pante dem
Stille ny køkkenrulle frem

og der er flere ting endnu. Er det ikke vildt?

 

Det blev sidenhen til en endnu større liste med over 200 opgaver, som jeg samlede sammen og delte op i to kategorier:

Hvem husker opgaven
Hvem udfører opgaven

 

I virkeligheden et samtaleredskab.

Efter det kom flere lister til:

En til jul og en til ferier.

Tjeklisterne og det onlineforedrag der klæder jer på til at ændre ‘mor-søn- mønsteret hjemme hos jer, kan du få her.

 

Men hvorfor spørger hun så ikke bare om hjælp?

 

Når kvinder ser ovenstående opgaver (du får 5 point hvis du læste dem alle igennem) tænker de:

‘Ja! Det er sådan jeg har det. Jeg drukner. Jeg står alene med det hele, og jeg kan ikke forklare min partner, hvor bebyrdet jeg føler mig, for mange af tingene er usynlige.’

 

De kan ikke forklare det.
De har intet sprog for det.
Det er usynligt.
De opdager ikke en gang selv, hvor mange opgaver de udfører på automatpilot.
De ved bare, at energikassen er tom. Og bebrejder måske oven i købet sig selv for det.

Derfor reagerer mange kvinder med opgivenhed, vrissen eller hånlighed når manden spørger:

Men hvorfor spurgte du ikke bare om hjælp?

For i det spørgsmål kommer signalet til at være:

Du er projektlederen herhjemme, og derfor går jeg til dig, når der skal laves noget.

Men kvinder vil ikke have spørgsmål. De vil ikke have MERE de skal forholde sig til.

De vil have mindre der fylder i der tanker.

Og det er nok det kvinder mener, når de siger, at de mangler initiativ fra deres mand. Ikke kun til det romantiske.

Jamen når jeg gør noget på eget initiativ, så bliver jeg enten kritiseret eller tjekket op på, siger mænd.

Og løsningen?

Ja, den er selvfølgelig nuanceret.

For selvfølgelig handler det også om forskelllige standarder. Værdier. Opdragelse.

Formålet er netop ikke at tro, at vi skal have de samme rengøringsbehov og tilpasse os hinanden 100%.

Det handler om, at der er en grundlæggende (og udmattende) skævvridning i fordelingen, som vi skal tage hånd om i parforholdet.

 

Læs også:skal kvinder ikke også lære at give noget mere slip?

 

Det handler altså ikke om, at den med det største behov for oprydning skal sætte dagsorden 100%.

Det handler om, at spotte de usynlige opgaver, så hun først om fremmest selv forstår, hvorfor hun egentlig er så træt.

Og så handler det i høj grad om, at mænd (#notallmen) forstår, hvor mange usynlige to-do-lister kvinder har inde i hovedet, og hvor ofte mænd signalerer, at hun har ‘chef-hatten’ på. For det er en trættende har at have på i længden.

 

Det her mønster kan ikke løses uden mænd.

 

Derfor starter løsningen med at vi anerkender skævvridningen. Og undgår at falde i de klassiske debatfælder med whataboutism og anekdotisk videnskab (‘hjemme hos os er vi altså ligestillede, derfor tror jeg ikke, der er et problem’ eller ‘jeg har aldrig oplevet at blive forskelsbehandlet som kvinde, jeg tror mere det handler om kvindernes egen indstilling’ eller ‘min onkel røg altså 30 cigaretter om dagen, og er stadig frisk som en havørn. Jeg tror ikke at de giver kræft.’

Smid en kommentar:
Hvad tænker du? Kan du genkende skrævvridningen? PÅ strukturelt plan, på din arbejdsplads, i din familie eller i dit parforhold? Måske kan du ikke genkende 100% af det jeg skriver, men måske noget? 

Lig en kommentar og del dine tanker

 

Leder du efter det onlinekursus jeg har lavet, så finder du det her:

“Slip fri af projektlederrollen i hjemmet, og bliv et team i stedet” 
3 tjeklister, links til podcasts, samtalehjælp, selvindsigt og værktøjer der ikke ender med millimeterdemokrati

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.