the mental load, nedkørt, energiforladt

Måske handler din modstand på hans berøringer, om at du er hjemmets projektleder og udbrændt?

Måske handler din modstand på hans berøringer, om at du er hjemmets projektleder og udbrændt?


Og så sad hun der, med tårer i øjnene, da jeg forklarede hende, hvad det gør ved lysten, at være hjemmets projektleder.

 

Så bliver man udmattet, sagde jeg.

Der er ingen energi at tage af, fortsatte jeg. Overskuddet er lavt, og til sidst begynder man at foragte sin mand, og begynder at væmmes ved hans berøringer og tilnærmelser.

Hun genkendte det hele.

 

Vi snakkede om The Mental Load.

 

Jeg snakker med stort set alle mine par om The Mental Load, fordi de fleste par skændes om huslige pligter. Og så kommer de til mig, med dét som deres problem. Eller rettere sagt, den måde de kommunikerer om problemet på. Men mange par, falder af gode grunde i sandhedsdiskussioner og  ‘hvem-gør-altid-og-aldrig’. Begge parter føler, at de løfter mange opgaver i hjemmet, og så rammer de en blindgyde i diskussionen, og starter forfra igen, et par uger senere. Jeg gør altid, og du gør aldrig.

 

Og så taler vi om The Mental Load.

 

Hvem er egentligt hjemmets projektleder? Hvem påtager sig alle de usynlige opgaver med planlægning og ting der skal huskes i et evigt loop?

Og så falder ti-øren for de fleste par. Og så giver det pludseligt mening, hvorfor hun (for det er for det meste hun) er så udmattet, overbebyrdet og kritisk. Og måske vigtigst af alt; hvorfor hun ikke har lyst. Ingen energi har til sex.

For The Mental Load, er en overset faktor, til hvorfor kvinder mister lysten til deres mænd.

 

Det handler ikke om skyld

 

Det er ikke hans skyld. Han har ikke ladet det her ske med vilje.

“Haha, så sagde vi, at du stod for al planlægning, og var hende der bestemte alt, og at jeg bare var pisse ligeglad med dit velbefindende.”

Ej, vel. Sådan er der ikke rigtig nogen mænd, der har det 🙂

Og det er heller ikke hendes skyld.

“Yes. Det er LIGE PRÆCIS sådan her, jeg drømte om, at mit voksenparforhold skulle udspille sig. Udbrændt, altid have overblikket og føle mig som hovedansvarlig for familien. Krydret med en portion bitterhed til min mand”.

Heller ikke, vel?

Men hvorfor ender det så sådan alligevel i mange parforhold?

 

Det handler om at få ØJE på de kønsrollemønstre der sneg sig ind i løbet af natten, som ingen opdagede.

 

For det er kort sagt, det der sker.

Det forventes af kvinder, på en helt anden måde, end hos mænd, at de tager sig af det ulønnede arbejde i hjemmet. Det gælder fra alt til barsel, til børns sygedage, til kage i børnehaven og legeaftaler.

Derfor kræver løsningen, at i øver jer, at spotte alle de (usynlige) opgaver hun gør på automatpilot, og derefter omfordele (ikke uddelegere, for så er det endnu en opgave) sammen som par.

Som et TEAM.

Derfor er det vigtigt, at I som par snakker om det her på en konstruktiv måde. Hvem husker som oftest ting, og hver udfører det som oftest? Den samme? Er det lige fordelt? Eller helt skævt?

For det koster jeres sexliv dyrt, at du som kvinde føler dig drænet (ja, nu skriver jeg lige i du-form), udmattet, alene om tingene og synes det ville være nemmere at bo alene.

Det er gift for intimiteten.

 

Og når du først begynder at foragte din mand, så vil næsten uanset hvad han gør, ikke være godt nok.

 

I var to til at starte mønsteret, så I skal være to til at bryde det igen.

Og det kræver, at man prioriterer at sætte tid af til samtale.

Det går ikke væk af sig selv.

Så få hul på snakken. Også selvom den er svær. Og selvom du kan være bange for, at det lyder som kritik af din mand. Det er det ikke. Det er en kritik af det mønster i er havnet i. Og det er ikke jeres skyld.

Men det er kun jer, der kan ændre på det.

“Jeg er står for alt for meget af det usynlige. Det må vi gøre anderledes, ellers brænder jeg ud.”

 

Husk også, at det tager tid at ligge “projektlederhatten” og stoppe med at kontrollere og “vide bedst”.

Det kræver en aktiv indsats, IKKE at kigge din mand eller partner over skuldrene. Det er okay.

Og husk, at det kræver tid at bryde vaner.

Har man ikke været vant til at stå for børnenes legeaftaler, vil det være naturligt, at noget kan glippe de første par gange.

Den proces har jeg meget mere at sige om i mit onlinekursus “Slip fri at hjemmets projektlederrolle og bliv et team i stedet”
Få det her.

Få adgang til
2o minutters video:

"Dårlig samvittighed over din manglende lyst? Her er forklaringen (og den reelle skurk)"