Der findes efterhånden mange gode spil for par. Her får du min anbefaling og anmeldelse af tre forskellige af slagsen, med hver deres formål.
To af dem har jeg fået sponsoret, og et af dem, har jeg selv købt i sin tid. Jeg har modtaget spillene på forskellige tidspunkter, og af forskellige firmaer – og udelukkende fordi jeg havde en interesse i selv at prøve dem af, for dermed at kunne give en oprigtig anbefaling videre (eller ej).
Jeg samarbejder med Sinful.dk og i det her indlæg, vil links markeret med en * være reklamelinks – det betyder, at hvis du køber noget fra et af de links du ser, så tjener jeg lidt procenter. Så tak fordi du støtter min lille forretning og det arbejde jeg laver <3
Nummer 1 – 52 weeks of romance
Det er ikke et spil for par i traditionel forstand, men mere nogle ‘handlekort’.
Der er en pose til ham og hende, og i hver af poserne er der en handling til hver uge i et helt år – deraf navnet på spillet 😉
Jeg har fået spillet sponsoret af Sinful.dk*, mod at skrive anmeldelse om det. Men jeg kunne sangens have valgt et meget dyrere spil for par. Men det gjorde jeg ikke, for jeg har længe været lun på det her, og var mega nysgerrig på indholdet.
Det ligger til en totalt overkommelig pris på 149kr.* – og man kan jo bruge kortene igen og igen, eller ‘genopfinde’ nye måder til hvordan kortene skal bruges.
Sådan bruger vi det herhjemme:
Vi trækker et kort hver uge, men viser det ikke til hinanden. Det er en overraskelse.
Vi må trække tre kort i alt, og skal så vælge ét af kortene. Nogle af kortene er urealistiske i forhold til vores liv lige nu med et lille barn (lav en tre-retters middag f.eks), så derfor har vi lavet denne buffer.
Bare rolig – der er masser af kort, som er nemme at udføre, men med stor virkning.
Glemmer man sin opgave, har man bare to opgaver næste uge.
Vi ligger de brugte kort i en fin krukke, så vi kan se tilbage på de ting vi har gjort for hinanden, og for at undgå at man trækker det samme kort to gange.
Optur:
- Sindssygt nemt at gå til – bare træk et kort, og så er i i gang
- Absolut billigt og affordable for de fleste
- Lækker indpakning og kortene er af god kvalitet
- Fylder utroligt lidt (kan ligge i en skuffe, så nysgerrige sjæle ikke ser det)
Knap så optur:
- Teksten er på engelsk – men det bør ikke være en hindring, hvis man kan en lille smule engelsk.
- Det er ikke et ‘rigtigt’ spil. Det troede jeg, af en eller anden grund af det var. Men det er ‘blot’ handlekort, som jeg vendte til min fordel i stedet. Nemt at implementere og til at overskue.
- Meget kønsstereotypt design. Måske man bare kunne lave poserne i hvid og sort for eksempel? På den måde, kunne man også inkludere samkøns-par (selvom jeg stadig ikke synes, at der er noget der hedder drenge og piger-farver)
- Kortene står både på fransk (vidst nok) og engelsk. Teksten bliver dermed lidt lille, og så føler jeg mig heller ikke så speciel (hej ego), når det er henvendt til flere lande på én gang. Sorry, jeg ved godt hvor dumt det lyder 😉
Pris 149 kr.
Nummer 2 – Dialogspillet
Thomas Friis der er parterapeut og mandeterapeut har lavet dette fine spil. Det er et spil jeg selv købte en gang, hvor jeg var til foredrag med ham. Det er flere år siden, og vi spiller det stadig jævnligt, når jeg synes, at kontakten mellem os, er forsvundet lidt. Jeg er ret begejstret for spillet, og låner det også nogle gange ud til mine par i min praksis.
Der er en lille instruktion i æsken, med 7 regler til god kommunikation. Overtræder man en af de regler, får den anden et point, for hver gang det sker.
Spørgsmålene varierer meget og kan også handle om fiktive scenarier:
- Hvad ville du sige, hvis din teenagedatter kom hjem og sagde at hun havde taget stoffer?
- Hvilke 5 ufravigelige krav har du i et forhold?
- Hvordan ligner din kæreste sin egen mor eller far?
- Hvordan reagerer du på en seksuel afvisning?
- Hvordan definerer du utroskab?
- Hvad synes din kæreste om din far?
Formålet med spillet*, er at træne kommunikationen – men på en afslappende måde. Der er 6 spørgsmål på alle kort, og man slår med en terning, for at vælge det spørgsmål man skal stille sin partner.
Den som stiller spørgsmålet, skal så være aktivt lyttende, og forsøge at holde samtalen igang, ved at stille åbne spørgsmål. Du får point af din partner, hvis h*n synes at du var god til at stille spørgsmål (og selvfølgelig overholdte de 7 regler).
Spillet er en virkelig nænsom måde, at træne kommunikatonen i mellem jer på, så jeg var positivt overrasket over at finde ud af, at det bliver solgt hos Sinfuls webshop*. Jeg troede kun at det blev solgt i Thomas’ praksis nemlig.
Sådan bruger vi det herhjemme:
Vi spiller spillet herhjemme et par gang om året, når vi er kommet lidt langt fra hinanden. Især jeg har brug for at tale sammen på en dybere og roligere måde, for at føle mig forbundet igen.
Så det er absolut et redskab vi gør brug af, via dette spil. Man får snakket om nogle ting, man ellers ikke ville snakke om, og lærer på den måde hinanden at kende, endnu bedre.
Vi sætter en tidsramme på eller et antal spørgsmål, fordi der som sådan ikke er noget ‘mål’, som der ville være på en spilleplade.
Optur
- Spillet ligger i en sød lille træ-æske, så man sagtens kan have det stående fremme, uden at gæster ville ane hvad der var i (selvom jeg nu ikke synes, at der er noget at være pinlig over)
- Meget nemt at gå til og er ikke specielt tidskrævende (man kan jo selv bestemme hvor længe man vil spille)
- VIRKELIG mange kort, med mange varianter af spørgsmål, så man kan spille igen og igen, uden at køre død i det.
Knap så optur:
- Jeg har faktisk lidt svært ved at skrive noget kritisk til spillet her. Måske det ville være godt, hvis der var en større ‘gulerod’ eller en form for præmie når man var færdige med at spille? Eller også skulle man helt slette pointsystemet. Men ellers får det 5 ud af 5 stjerner her fra. Alle parforhold burde eje det her spil hjemme i reolen <3
Pris: 299 kr.
Nr. 3 – Erotic4real
Det her spil adskiller sig markant fra de to andre, blandt på grund af:
- Det er et ‘rigtigt spil med spilleplade og mållinie
- Fokus ligger på at genskabe intimiteten og sexlysten, og ikke kun på kommunikationen
- Det er et ‘frækt’ spil som ligger op til, at man både skal røre, kysse og og så videre… 😉
- Det tager længere tid at gennemføre (med mindre man altså lader sig rive med, og kaster sig over hinanden, inde man når i mål)
- Det kombinerer spørgsmålkort med handlekort
- Det lækre design og kvalitet, som virkelig kan mærkes
Spillet der (næsten) tilbyder tændingsgaranti:
Jeg tror SIMPELTHEN ikke, at det er meningen, at man skal fuldføre spillet. Det kunne jeg i hvert fald ikke. Jeg var ALT for tændt!
Og det tror jeg måske der er noget om. Da jeg i sin tid fik spillet sponsoreret for at teste det af for erotic4real, gennemførte vi hele spillet fra ende til anden, fordi jeg jo gerne ville give en ordentlig anmeldelse af spillet i sin helhed. Men jeg vil nok anbefale, at man lader sig rive med, hvis man oplever at der sker ting og sager i kroppen… det er jo hele formålet med spillet 😉
Spillet indeholder 3 slags spørgsmålkort; følelser, lyst og moral. Og så er der 120 erotikkort, hvor man skal udføre de handlinger der står på.
Spillet* går så ud på, at man trækker et kort, som man læser højt, og derefter svarer på den andens vegne. Det kunne for eksempel være:
Hvornår oplever din partner den største tæthed med dig?
Det spørgsmål skal du altså svare på, på din parters vegne. Svarer du rigtigt, slår du med terningen, og trækker det erotikkort, så øjnene viser. Og så kører spillet ellers videre, mens i skiftevis skal være svare på følelser, lyst, eller moral-kort. Og selvfølgelig erotikkortene, hvis i svarer rigtigt 😉
Erotikkortene bliver mere og mere vovede, jo længere i kommer i spillet ⬇️
Spillet er både for jer, der ikke har haft sex i rigtig lang tid, og for jer, som trænger til at ryste posen og få noget leg ind i sexlivet.
Hvis i er et par, som ikke har haft sex meget længe, og synes det er akavet at skulle være nøgne, og udføre opgaverne, så aftal, at i ikke nødvendigvis skal have samleje (for at fjerne presset) og at man kun udfører de opgaver, som man er tryg i.
Optur
- Helt utroligt lækkert materiale. Man kan virkelig mærke at der har været fokus på kvaliteten. Lige fra æsken til spillepladen. Det er ‘solidt’ og føles lækkert, når man mærker på det.
- Udviklet af et dansk ægtepar, som savnede et spil på markedet der gjorde erotik legalt (er vild med iværksætterhistorien i det)
- Spillet er på dansk
Knap så optur
- Felterne er i romertal, hvilket jeg ikke fatter en dyt af, så jeg mister lidt overblikket nogen gange 🙂
- Det er lidt tidskrævende (minimum 1 time) så der skal sættes tid af til det. Hvilket også er godt – alt behøver ikke at være et quick fix.
- Nogle af kortene (men bestemt ikke alle) er meget ‘vilde’, og kan for nogle nok virke ret grænseoverskridende. Stødte vi på sådan et kort, trak vi blot et nyt
Pris 499 kr.
Hvad kan du selv anbefale?
Har du selv et spil på hylden derhjemme, eller har du erfaringer med nogle af de her 3 spil for par? Så læg lige i kommentar herunder, det vil gøre mig så utroligt glad, hvis du vil dele dine erfaringer 🙂
Du kan også tage et kig på hele Sinfuls’ udvalg af spil for par her:
Spil for par – se det brede udvalg*
Vh Cathrine,
Parterapeut og sexolog