Har du også et ekstrajob som hjemmets projektleder?
Begrebet The Mental Load spreder sig, Og hvor ER det bare på tide, at den debat for spalteplads, må jeg sige.
…og jeg oplever, at det bliver en større og større del af hverdagssproget.
Jeg ser det på instagram, når jeg bliver tagget i stories, når folk sender mig opslag eller avisartikler med ‘hey, se lige det her. Jeg kom til at tænke på dig og The Mental Load’, jeg ser det når journalister kontakter mig, jeg ser det i de opslag folk skriver og i debattonen på diverse platforme.
Under første lockdown i 2021 lancerede jeg mit onlinekursus om The Mental Load. Den gang talte ingen om det. Nu ser jeg nogen omtale problematikken hver uge.
Der skrives også om feministisk økonomi – eller den vinkel får i hvert fald taletid i aviserne nu – om hvordan kvinder laver ulønnet arbejde uden at det bliver værdisat på samme måde, som et traditionelt lønnet arbejde.
Om man vil det eller ej, så ER der en masse usynlige (og ulønnede) opgaver som skal løses i en husholdning.
Hvis både kvinden og manden arbejder fuldtid, kan man vælge at sende bolden videre, og hyre lavtlønnet hjælp til hjemmet. Men så er vi bare tilbage til hvor vi startede, ikk? Omsorgs- og husarbejde er ringe værdsat og ringe værdisat. I mange familier ender den bold bare hos kvinden, som så skal jonglere to jobs. Et ude og et hjemme.
Jeg er utroligt glad for, at kvinderne er blevet en del af arbejdsmarkedet, men netop fordi vi aldrig har set det reproduktive arbejde som en værdifuld aktivitet, står vi med en lang række af problemer i dag. Hvad sker der med det traditionelle kvindelige omsorgsarbejde? Hvem tager sig for eksempel af børnene og til hvilke vilkår? Over hele verden er kvinderne kommet ud på arbejdsmarkedet, men mændene er ikke i samme grad blevet en del af arbejdet i hjemmene. Og det betyder, at der er en masse usynligt arbejde, som alligevel skal laves. Jeg bor i England, og der er en hel industri af lavtlønnede nannyer og au-pairpiger, som migrerer fra Filippinerne til Italien og videre til England. Men er det en god måde at indrette samfundet på?
Citat: Katrine Kielos
Fra artiklen: Feminist lægger arm med økonomernes menneskesyn
Og hvem sørger i så fald for koordineringen og aflønningen med rengøringshjælpen, børnepasseren og gartneren? Også her, er de usynlige opgaver, det indebærer at have den slags hjælp, ofte placeret hos kvinden.
Men hun er jo bedst til det, lyder argumentet evigt og altid.
Skal man ikke gøre det man er bedst til, og bruge ressourcerne der, hvor de giver bedst mening?
Det kommer an på, er mit svar.
Hvis mor trives i, er bedst til og mest effektiv til at planlægge børnefødselsdag, tjekke Aula og booke lægetider, og hun føler, der er en fair fordeling af både de huslige pligter og Mental Load opgaverne, så jo!
Hvis hun ikke skal bede sin mand om at lave madplan, men har en partner som på lige fod med hende, og som det mest naturlige i verden, tager lige så meget intitiativ til hverdagens måltider som hende, og hun har en grundlæggende følelse af at være i et partnerskab med en anden voksen, og ikke et voksent barn, så jo. Så fordel ressourcerne efter hvad i hver især er gode til.
Så har man opskriften på det gode samarbejde som oser af ligeværd og ansvar.
Betyder det så, at parforholdet og forældreskabet er konfliktfrit?
Nej. Så nemt er det dog ikke.
Men det betyder, at man som kvinde i det mindste ikke føler sig som hovedansvarlig for familien.
Vi skal have to ligeværdige CEO’s i familievirksomheden som jeg plejer at sige. Men alt for ofte, bliver det nærmere et mor-søn-parforhold.
Men hvis hun udover ovenstående også skal lave madplan, huske at tage børnenes gymnastiktøj op, og huske sin mand på at købe gave til sin egen mor, SAMTIDIG med, at standardsvaret på hendes frustrationer, over at stå alene med opgaverne, føle sig udmattet og overbebyrdet er ‘Jo, men jeg arbejder jo mere end dig og kommer sent hjem?’
Så skal Mental Load klokken ringe.
Arbejder mere siger du? Interessant… Lad os tage en snak om det 🙂
“Det jeg har følt, hedder faktisk noget”
Jeg har ikke tal på, hvor mange kvinder, der har skrevet til mig, at begrebet sætter ord på en følelse de har haft, men ikke har kunnet give udtryk for
Begrebet The Mental Load giver en mulighed for, at få sat ord på den usynlige byrde, træthed og ensomhed, der er, når man har The Mental Load. Det giver et sprog for noget som før kun var en følt fornemmelse, måske endda en byrde man bare bildte sig selv ind?
“Men han arbejder jo, og jeg er på deltid, så det er vel kun fair at jeg står for alt andet?”
Men det slider at huske på dit og dat, og det slider emotionelt at føle sig alene om opgaverne, det slider, at det ikke er et anerkendt arbejde og det slider, helt uden at man opdager det, fordi mængden af Mental Load opgaver er overraskende omfattende i en husholding.
At være alene med projektlederopgaverne i hjemmet, er basically at have et ekstra job, udover sit normale job. Man kalder det også the second shift.
It’s too much.
Det betyder mindre overskud i hverdagen, mindre sexlyst, flere skænderier, mere distance, mere foragt og mere bitterhed.
Mænd har aldrig taget mere ansvar i hjemmet end nu, og mænd har aldrig været med engagerede i forældreskabet, end nu. Så det kan forståeligt forvirre at det stadig ikke er ‘godt nok’.
Endnu en ligestillingsting? Virkelig? Kan nogen måske tænke.
Ja, endnu en ting. For vi har faktisk slet ikke åbnet for den boks endnu.
V har i et ligestillings-hængeparti (okay, vi har mange) med The Mental Load. Jeg plejer at sige, at det er en overset ligestillingsproblematik som nu endelig ser dagens lys.
Jeg tror, at fokus på The Mental Load kun bliver større og større fra nu af. Men hver ting til sin tid. Og den tid er nu.
Få tre tjeklister til hjemmet, der viser jer, hvordan fordelingen er hjemme hos jer, som samtidig er et samtaleredskab, til at komme den ulige fordeling til livs + undervisning i, hvordan i takler samtalen, og hvilke fælder i skal være obs på.
Slip fri af hjemmets projektlederrolle og bliv et team i stedet – find onlinekurset her