Hvorfor mænd spørger deres koner om alt
Ingen mand har nogensinde sagt “når jeg kommer i et parforhold, vil jeg være sådan en, som modtaget ordre fra min kone og spørge hende om alt”.
Men hvorfor sker det så, så tit alligevel?
Gad vide hvad det egentligt er, der sker, når der i så mange parforhold opstår et mønster, hvor kvinden ender med at blive den, der uddelegerer ordre, har styr på alt, og skal bede sin mand om hjælp til dit og dat? Og manden langsomt bliver en, som spørger om alting, for hvis han gør det forkert, får han bidt hovedet af. Så hellere spørge en gang for meget, eller måske slet ikke.
Disse mønstre opstår, fordi vi stadig har et samfund der socialiserer kvinder til at være den primære i hjemmet. Hjemmets projektleder. Også kaldt The Mental Load.
Fordi det forventes, og fordi det er det hun ser, andre kvinder gør.
‘Kan du ikke lige tage skraldet ud?’
‘Husk at sigurd skal hentes kl. 14.00 i morgen fordi han skal lægen’
‘Kl. er 17 – går du ikke i gang med at lave aftensmad?’
‘Der er storskrald i morgen. Gider du hente pappen i kælderen?’
‘Vi mangler opvasketabs. Skriv det lige på listen’
‘Vi skal have skiftet sengetøj. Hjælp lige.’
‘Lig nu den mobil fra dig, og dæk bordet! Vi skal spise om 5 minutter.’
Er det så sådan i alle hjem?
Nej.
Men er det sådan i mange hjem?
Ja.
Og det skal vi kunne tale om. For det her er ikke nogens skyld. Det er kulturelle mønstre, som er gået i arv gennem lang tid.
Læs også: men glemmer kvinderne ikke, at mænd jo ofte slår græs, skifter dæk g bygger carport?
Og det har konsekvenser for trivslen i parforholdet. Der kan opstår mor-søn-dynamikker, som går ud over sexlysten (hos begge parter) og ligeværdet i parforholdet skrider mere og mere. Hun er CEO, projektleder og hende den sure. Han bliver den usikre, spørgende, sønnen og ham der aldrig kan gøre noget rigtigt.
Nogle kvinder vælger at gå, fordi det er nemmere at være alene, end det er, at være sammen med en partner, som hun føler, hun skal spørge om hjælp, til de ting hun gør med største naturlighed, men som ikke bliver løftet i fællesskab.