cathrine katzmann, parterapeut, sexolog, onlinekursusskaber

Sådan bliver i skilt på 14 dage under Corona-virus-kaos

Jernmor.dk opfordrede mig til at skrive et blogindlæg om, hvordan man holder sammen som par, midt i de her undtagelsestilstande, hvor nogle familier skal bruge en del mere tid sammen, end de er vant til.

Hvordan undgår man egentligt at rive hovederne af hinanden?

 

Men i stedet for at lave et langhåret indlæg om afvæbnende kommunikation og rummelighed over for hinanden, får du her mine bedste tips til at blive skilt på 14. dage.
Nogle gange, giver det bare bedre mening når vi bruger humor til at forklare en pointe 😉

 

Sådan gør i med sikkerhed hinanden vanvittige og bliver skilt på vejen:

  1. Vær en kæmpe egoist
    Skid hul i din partners arbejdstider – uanset og h*n skal hen til sin arbejdsplads eller forsøge at indhente det tabte, hjemmefra. Sørg for, at du selv kan få arbejdet mest muligt selv. Tag på café (eller ud i en skov uden mennesker) og efterlad dig partner alene med børnene.

  2. Undgå kompromisser
    Skid hul i alle forslag som din partner kommer med, for at få familie-logistikken til at gå op, og forsøg med massiv kraft at gennemtrumfe, det som du synes er bedst. Når h*n foreslår alternative pasningsmuligheder, forsøg da gerne at rulle både øjne, og signaler i videst mulig omfang, at det da er det dummeste forslag, du nogensinde har hørt.

  3. Grav alle jeres gamle konflikter op
    Når din parter er allermest presset, så sætter du ind med de store kanoner. Her skal du gøre dig umage, for at finde aaaaaaalt det gamle lort frem, som i aldrig helt har fået løst, eller som du ved trykker på din rigtige knapper. Hvis i begge to er tvunget til at arbejde hjemmefra, så kan din partner jo heller ikke rigtig flygte nogen steder hen. Smart, right?

  4. Tal mere end du lytter – hæv også gerne stemmen
    Du skal på ingen måtte lytte aktivt eller anerkendende. Drop terapeut-attituden og øv dig hårdt i, at afbryde, og tal også hurtigt, så din partner ikke kan få et ord indført. Gå med mantraet: Jeg skal vinde det her argument! Konflikter er en kampmark, ikke en tryg arena, hvor man deler sårbare ting. Koste hvad det vil. Hvis det heller ikke virke, og din partner er som teflon, som hæver du stemmen. Det får de flestes reptilhjerne til at gå på automatpilot, og så kan det da være, at din partner endelig tager sig sammen, og også begynder at råbe, eller endnu bedre, forlader rummet af ren opgivenhed.

  5. Vær spydig i stedet for at fortælle hvad du føler
    Hvis du virkelig vil drive din partner til vanvid, må du sætte ham eller hende på hårdt arbejde, og få personen til at GÆTTE hvad du føler. Du skal endelig ikke give ved dørene. Nej, bid tænderne sammen, og muml allerhøjst noget ud mellem læberne i stil med ‘så slap dog af’ eller ‘hold da kæft, hvor er du dum høre på’.

  6. Lav isdronningen eller træmanden
    Igen – gem al sårbarhed og ansvarstagen for egne følelser væk. Vis med dit ansigt at du er irriteret, men sig det ikke højt, eller sig ‘nej, der er ikke noget galt’ med en attitude der råber til himlen, at du bestemt ikke er tilfreds. Så kan du være helt sikker på, at du enten gør din partner enormt utryg, eller får personen til at trække sig væk fra dig #goals.

  7. Bland dig i din partners opdragelse foran børnene
    En sikker vinder er, at rette, ydmyge eller opdrage på din partner foran børnene. Brug gerne sætninger som:
    Hun behøves da ikke børste tænder nu, vi kan da bare være længe oppe
    – Tror du virkelig at de lytter til dig, når du siger sådan der?! Efterfulgt af et hånligt grin eller et fnys
    – Her, lad mig gøre det. Det kan du overhovedet ikke finde ud af


    Underminer din partners forældrerolle, og vis mistillid for fuld hammer.

  8. Tru med at slå op eller skilsmisse
    Når du er lige på pippet til at få pip (ja, så plat er jeg), så sætter du dødsstødet ind, og truer med at gå fra din partner eller sig, at hvis det skal blive ved på denne her måde, så orker du det altså ikke.
    Det skaber for alvor usikkerhed hos din partner, og det er præcis det, du vil have.

  9. Træk dig fra al intimitet – og brug gerne sex som våben
    Få opbygget en stor nok frustration, så du nærmest kommer til at afsky din partner. Du skal endelig ikke fortælle om, hvad der går dig på, for så bliver tingene bare forløst mellem jer. Nej, træk dig, bliv mut og bitter. Og brug gerne sex som våben eller måltavle. Hvis du er sur, så sig, at der ikke er noget sex maaaaajet længe.


Så er det bare frem med nem-id og så er den ged barberet


Så det var altså guiden til at blive skilt på lynrekord – skriv endelig i kommentarfeltet, hvis det kunne bruges, og del det endelig også med en, som du tænker savner et godt råd 🙂

Hvis du nu alligevel fortryder….

Hvis det nu viser sig, at du faktisk gerne vil beholde både hus og partner – ja, jeg ved det lyder crazy – så ER der faktisk også mulighed for at gøre det. Dog vil jeg gerne understrege at det er MEGET nemmere bare at gå sin vej. Så husk det.

Men jeg føler mig forpligtet til at være nuanceret i denne sag, og vil derfor dele det onlineforedrag jeg holder i marts måned med Frej Prahl (kan nu ses på replay).

Smitte-frit foredrag på dåse

Du kan komme med for sølle 100kr, og her vil du (gud forbyde det) få konkrete råd til at forbedre kommunikation. Både hvordan du kigger ind ad, men også hvordan du kan sætte kærlige grænser og nå at stoppe en konflikt, inden den eksploderer.


Update: Onlineforedraget kan nu købes på replay. Brug linket nedenfor. 

Hvis du hellere vil tage ansvar, end at få hvert jeres soveværelse i denne periode, og undgå at sælge børnene undervejs, så hop med her:
‘Forstå mig nu!’ Onlineforedrag (køb som replay her)

 

cathrine katzmann

Få adgang til
2o minutters video:

"Dårlig samvittighed over din manglende lyst? Her er forklaringen (og den reelle skurk)"