Skal kvinder ikke også lære

Skal kvinder ikke også lære at give noget mere slip?

Skal kvinderne ikke også lære at give noget mere slip?

 

Trigger warning: jeg er lidt ekstra skrap og skarp i dette blogindlæg. Betragt det som en kronik i debatsektionen, og ikke som repræsentativt for hvordan jeg er, når jeg sidder med par i min praksis. Så er du advaret 🙂 

 

Skal kvinder ikke også lære

 

Men lets get to it.

For det er en klassiker.

Argumentet altså.

Skal kvinder ikke også lære at give lidt mere slip?

Kvinderne, eller os der debatterer om emnet, italesætter den ulige fordeling af de huslige opgaver, og straks lyder argumentet:

“Men måske skulle hun også lade manden komme lidt til, så kunne det være, at han tog lidt mere over.”

 

Som om, at hun frivilligt har valgt den rolle? Frivilligt og aktivt har taget stilling til, at være familiens ‘overhoved’. Hende der har styr på alt. Frivilligt skrevet under på, at hun har The Mental Load.

IT’S MIIIIINE, kan man høre kvinder brøle fra parcelhusenes tage.

Nobody touches AULA! 🧟‍♀️

Og jo, jeg er klar over, at der af og til står en kvinde, og kigger sin mand over skuldrene, når han skifter ble på barnet. Retter på ham. Giver barnet noget nyt tøj på. Det er kontraproduktivt, det er vi enige om.

Det er minimerende. Det ved de fleste kvinder godt.

Det, som vi mangler at sætte spot på i debatten, er, HVORFOR nogle kvinder har svært at give slip. Overlade lægebookning til far, lade ham stå for børnefødselsdagen fra A-Z, eller indmelding i institution.

Det er fordi, opgaven ofte ikke bliver løftet (jeg ser jer, engagerede fædre, men lad os ikke forfalde til whataboutism)

Hun oplever, at han glemmer væsentlige detaljer.

– Glemmer at booke tid til lægen. 

– Hun minder ham om forældremødet, for ellers ville han komme for sent.

– Hvis hun ikke går i gang med forberedelserne til fastelavn (jul, halloween), så vil alting ske i sidste øjeblik, og koste unødigt stress. Og tårer hos børnene. Eller også vil det slet ikke ske.

💔 For mange kvinder, ender det med at være en følelse af svigt.

“Jeg er stoppet med at bede ham om hjælp, det er nemmere bare at gøre det selv”

“Hvis jeg ikke gjorde det, ville der ikke ske noget.”

“Jeg føler, at jeg står alene med det meste. Jeg savner at være fælles om voksenopgaven. “

Og derfor giver hun ikke ‘bare’ slip.

Problemet er så megt dybere og mere nuanceret end ‘bare’

Det handler ikke om at placere skyld. Det har vidst aldrig løst noget dilemma i verdenshistorien.

Det handler om at anerkende, at vi har en skævvridning. At vi har dobbeltmoralske forventninger til mænd og kvinder, fædre og mødre. At vi siger karriekvinder, men ikke karriemænd. At vi siger familiefædre, men ikke familiemødre. Tak til podcasten ‘karrierekvinder’ for den geniale sætning.

Det handler om, at vi betragter husligt arbejde, mental load opgaver og omsorgsarbejde, som noget der har ringere værdi end vækst, fakturerbare timer, og synligt arbejde. Det er det feminine mod det maskuline.

Det er patriarkatet i en nøddeskal, er hvad det er.

Og når kvinders værdi pludseligt (eller ikke pludseligt, faktisk historisk gennem mange, mange generationer) måles på, hvor omsorgsfuld en mor hun er, hvor velopdragede børnene er, hvor nydeligt indrettet huset er, hvor dejligt den hjemmebagte kage smagte, hvor tidligt hun henter, hvor engageret hun er i sin børns sport, hvor ofte hun besøger sin martyriske mor, hvor meget overskud hun har til legeaftaler, og i øvrigt alle aktiviteter forbundet med særlige lejligheder som æggejagt, sliksindsamling til halloween, fastelanskostumer, karamelindkøb til sidste skoledag og frygtspyd til studenterfesten, så er det svært også have overskud til karrieren. Det er svært at tillade sig selv at have ‘egentid’, at have fritid. At kræve den den, og værdisætte den som vigtig.

For hvem løfter så de andre opgaver?

Men hvorfor siger hun så ikke noget, hvorfor strejker hun ikke bare?

Fordi den sociale straf for at være sjusket, doven, egoistisk, eller bare det modsatte af ovenstående, er forbundet med en langt højere social straf, end den er for mænd. Vi dømmer en kvindes rodede hjem, langt hårdere, end vi vil dømme en mands rodede hjem.

 

Læs denne og forstå:

Men do see the mess – they just aren’t judged for it the way women are

 

Derfor giver kvinder ikke bare slip. Der er intet ‘bare’ over denne strukturelle kønsrollefordeling.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.